HAVFRUEN ER KOMMET HJEM
Egentligt havde det været fornuftig. Vejret have budt på skyfri himmel op ad formiddagen, og enkelte skyer med byger i løbet af eftermiddagen. Da så bygerne kom, havde de sådan en kraft at det føltes som skybrud. – Denne følelse sidder jeg nu også med i forhold til Disneys musical “Den lille Havfrue”. En musical der bød på en spændende udvikling fra start til slut. DanmarkC TV var med ved forpremieren på Fredericia teater. Efter at have hilst på flere venner og bekendte kunne jeg sætte mig tilrette på en af de velpolsterede stole på tilskuer-række 10, plads 14. Herfra havde jeg et godt udblik over scenen og kunne derfor suge den skønne performance til mig, da første tone blev spillet fra orkestergraven og de første musicalperformere trådte ind på scenen. En god lyd fra velspillende højtalere suppleret med et super godt ensemble og gode musicalperformere, gav forpremieregæsterne en super første halvleg af stykket, med en visuel oplevelse af levende søgræs, og svømmende fisk samt et utal af perfekt programmeret lys og røgeffekter der gjorde oplevelsen til en af de store. Ikke mindst lyssætningen der var sat ovet publikumsrækkerne, gav en – ikke ubetydelig for stykket – oplevelse af at være med under vandet. Helt forrygende effekt. Fredericia Teater havde købt ind blandt nogle af Danmarks kendte personer. Performere som bl.a. Anders Bircow kendt fra “Linje 3″ og Tim Schou fra”a friend in London”, satte skub i forventningerne til “Den lille Havfrue” – og de kendte danske performere var i særdeleshed deres roller værdige. Den opmærksomme musicalgænger oplevede sjove små happenings under forestillingen med reference til særligt Anders Bircow´s rolle i “Linje 3”. I pausen oplevede publikums-gængerne et sandt undervands-univers i foyeren til teateret, og her var oplevelserne fra første akt og forventningerne til anden og sidste akt i musicalen “Den lille Havfrue” det store samtale-emne. Og det er der ikke noget at sige til. I første halvdel af musicalen strålede flere performere mere igennem end set før. Særligt Kong Neptun – spillet af Peter Jorde bragede igennem i rollen, med en fantastisk flot stemme og en flot optræden. Også en performer som Patrick Terndrup var helt forrygende i rollen som Bundslam. Patrick Terndrup faldt mig også særligt i øjnene i sin rolle som Igor i Fredericia Teaters opsætning af “Young Frankenstein” tilbage i 2013. Her kunne man opleve en “Igor” der med en fantastisk flair og snilde kunne trække publikum rundt i manegen med sin fantastiske performance. Derfor var mine forventninger til Patrick Terndrups rolle som “Bundslam” i musicalen “Den lille Havfrue” store – og han skuffede bestemt ikke. Patrick Terndrup gjorde det igen – spillede en forrygende performance og viste endnu engang, hvor stor indflydelse han har på det stykke han er med i. Flot præstation og suveren indlevelse. Det lokale musicaltalent Lars Mølsted var ligeledes et must at have med på scenen. I musicalen “Den lille Havfrue” havde Lars en tilbagelænet rolle, men små tvists som vi oplever Lars kun kan dem, blev leveret som en lille bonus på scenen, for dem der kender og holder meget af Lars´s performance. Og det stopper ikke her. Jo længere jeg tænker over musicalen, jo flere små godbidder får jeg øje på. Hvor er det fantastisk at kunne gå hjem fra en meget flot opsat musical, og derpå de efterfølgende dage kunne genopleve så mange små finurlige hovsaoplevelser og fantastiske momenter, der på selve aftenen med opførslen af musicalen gik min næse forbi, for så stille og roligt at kunne overraske mig flere gange dagligt når jeg evaluerer musicalen. Det må jeg sige – Holdet bag opsætningen af musicalen “Den lille Havfrue” har tænkt opsætningen længere og med større objektiv end jeg havde forventet. Anden og sidste akt at musicalen “Den lille Havfrue” var omend mere velspillet og energisk en det første akt og oplevelsen var rigtig god. Underligt nok sidder jeg her efter musicaloplevelsen af at et eller andet manglede. Jeg kan ikke sætte ord på hvad det måtte være, og derfor må det komme den positive oplevelse af Havfruen tilgode. Slutteligt vil jeg nævne at jeg oplevede musicalen “Young Frankenstein” på mindst samme høje niveau, så jeg glæder mig rigtig meget til næste musical på Fredericia Teater. DanmarkC TV giver Den lille Havfrue topkarakteren 6 Søstjerner – Den høje karakter skyldes den flotte præstation af hovedrollerne men i særdeleshed birollerne der var med til at rykke hele oplevelsen helt op ovenvande og ind på land.
Theis Søndergaard Redaktør DanmarkC TV
(Fotos : PR Fredericia Teater)