Havbrug under lup i Skærbæk: Lokale politikere kræver handling fra Miljøstyrelsen
Naturpark Lillebælts bestyrelse retter kritik mod havbrug i Skærbæk og opfordrer Miljøstyrelsen til at gennemgå miljøgodkendelser
Vi skal alle gøre noget for at få nedsat tilførslen af næringsstoffer til vores indre danske farvande. I Kolding Fjord udleder havbrug 25% af al kvælstof, som kommer fra de såkaldte punktkilder. Derfor må Miljøstyrelsen få mere fokus på havbrugene, lyder det fra lokale politikere fra Naturpark Lillebælt i en pressemeddelelse idag.
Lokale politikere ønsker handling
Jørn Chemnitz, formand for Naturpark Lillebælt, har sammen med lokale politikere fra Fredericia og Middelfart Kommuner, John Nyborg og Jacob Bjørnskov Nielsen, udtrykt bekymring over miljøpåvirkningen fra havbrug i Lillebælt, særligt det ved Skærbæk. De opfordrer Miljøstyrelsen til at undersøge, om de nuværende miljøgodkendelser er i overensstemmelse med målene for god økologisk tilstand i Lillebælt.
– Vi har to anlæg her i området, og vores rapport for Kolding Fjord viser tydeligt, at det havbrug der ligger ved Skærbæk faktisk belaster vores fjord. Jeg mener Miljøstyrelsen skal kigge på de nuværende miljøgodkendelser og tjekke om de er forenelige med vandområdeplanerne og vores mål om at få god økologisk tilstand i Lillebælt, siger Jørn Chemnitz.
Bekymring over kemikalier og bæredygtighed
Chemnitz påpeger, at der også bør være fokus på den medicin, hjælpestoffer og antibegroningsmidler, der anvendes i havbrug, da disse kan have en negativ indvirkning på miljøet. Han fremhæver, at der findes teknologiske alternativer, såsom landbaserede anlæg, der ikke udleder forurening.
– Der skal også kigges på den medicin og hjælpestoffer, som fiskene får, og de antibegroningsmidler nettene behandles med. Alt sammen udledning af kemiske stoffer, der bidrager til at Kolding Fjord fastholdes i en dårlig økologisk tilstand. Det virker ikke bæredygtigt, nu hvor der også er teknologisk udvikling og muligheder for anlæg på land, som ikke udleder forurening, udtaler Jørn Chemnitz.
Rapport fra Aarhus Universitet underbygger kritikken
En rapport fra Aarhus Universitet, DCE, bestilt af Kolding Kommune, viser, at havbrug er den næststørste punktkilde til kvælstofudledning i Kolding Fjord, kun overgået af regnbetingede udløb som overløb af spildevand. Rapporten understreger dog, at langt størstedelen af næringsstofferne kommer fra oplandet via dræn og vandløb.
Kommunernes indsats og behovet for yderligere handling
Jørn Chemnitz understreger, at kommunerne tager ansvar for rensning af spildevand og håndtering af overløb, men at de ikke har kontrol over havbrug. Derfor appellerer de til Miljøstyrelsen om at gribe ind.
– I kommunerne skal vi tage ansvaret for rensning af spildevand og for overløb, som kan ske ved skybrud – og det gør vi. Vi har siden 1990 reduceret belastningen fra punktkilder med 90% til Kolding Fjord. Og vi arbejder hårdt på at få nedbragt overløb af spildevand. Men havbrugene kan vi ikke gøre noget ved i kommunerne, og derfor rækker vi ud til Miljøstyrelsen, siger Jørn Chemnitz.
Det siger rapporten – Langt de fleste næringsstoffer kommer fra oplandet
I rapporten fra DCE står:
- 95% af al det tilførte kvælstof til fjorden stammer fra dræn og vandløb, som fører kvælstof fra marker, natur og skove i hele oplandet ned til Kolding Fjord og Lillebælt
- Udledningen fra alle punktkilder (dvs. fra spildevand, overløb, havbrug, dambrug) udgør 5 % af den samlede tilførsel af kvælstof til Kolding Fjord.
- Overløb af spildevand ved fx skybrud udgør 2 % af den samlede tilførsel og havbrug 1,1 %.
- Der er fra 1990 til 2021 reduceret med 41 %, fra 940 ton N/år til 550 ton N/år.
- Hvis vi skal opnå en god økologisk tilstand i kystvandområde Kolding Inder- og yderfjord skal der dog yderligere reduceres med 270,6 tons N/år frem til 2027, ifølge de statslige vandområdeplaner.