FREDERICIA
Har du fået en kælk for meget med hjem?
I disse dage slides og ases der for at pynte byen op til en rigtig Jul i den gamle Fæstningsby
Og til jul hører sne og kælk. Sneen kan vi ikke gøre så meget ved, for den kommer når og hvis den kommer.
I et opslag på Facebook skriver en vred Chilli Honore, at der sandelig mangler en kælk ved en af de flotte juledekorationer.
Kælken er til at kende, for der er med omhu sat små pakker på, som gør dekorationen endnu mere hyggelig – nu er der bare en tom plads!
Fredericia Kommune pynter så flot op, og tilliden er stor til, at vi ikke render med det hele. Derfor er det ikke gjort “nagelfast”.
Den tillid lever de fleste nok også op til!