FREDERICIA

Hans Henrik Hansen ny formand for Forsvarsbrødrene og 6. Juli Komitéen

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Erik Schwensen havde efter flere år på den krævende post et ønske om at træde tilbage, og derfor valgte forsvarsbrødrene Hans Henrik Hansen som ny formand

Det var en gammel aftale, at Erik Schwensen tog det store jubilæum i 2024 med, og derefter gerne ville løses fra sine opgaver. Det ønske bifaldt generalforsamlingen, og som der var lagt op til, blev det næstformand Hans Henrik Hansen der blev valgt, og nu kan sættes sig tilrette i formandsstolen.

Ingen modkandidat, ingen revolution

Hans Henrik Hansen blev valgt uden modkandidat, og i sit første korte interview med DanmarkC TV fortalte Hans Henrik Hansen, at han heller ikke havde nogen revolutioner i ærmet. Dermed kan Fredericia se frem til de to store “nationale festdage” med et nogenlunde uforandret program.

Øverst i artiklen et kort interview med den nye formand, Hans Henrik Hansen, som DanmarkC TV vil vende tilbage til. Også den afgåede formand, Erik Schwensen, vil DanmarkC TV senere tegne et portræt af.