FREDERICIA

Halloween på Volden i Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Halloween på Volden i Fredericia

Soroptimist International Fredericia og rollespillere fra Fredericia går snart igen i aktion på Volden – og i år er vi forberedte på et godt fremmøde – der sker rigtigt meget på turen rundt på volden, og der er mange hekse på pladsen. Zombier og andet godtfolk synes at volden er det bedste sted at være og helst i tusmørke – Ih hvor vi glæder os. Sidste år kom der 1300 mennesker på Volden og gik en tur – vi håber at der kommer endnu flere i år.

Græskar_webDen Lørdag d.24. oktober 2015 går det løs fra kl. 16 og man kan gå turen på 2,5 km. helt frem til kl. 18:30 i år – så jo længere man venter med at komme – jo mere uhyggeligt bliver det.

Vi har i år fået hjælp fra en masse gode foreninger – bl.a. kommer Fredericia Sportsrideklub på Landsoldaten og giver trækketure til de mindste, bandet Fairy’s Tail kommer og giver et par rocknumre.

Vi skal have kåret Fredericias største græskar, hvor Michael fra Tantes Have er dommer og donerer 1. præmien. Der er også præmier fra Cykelservice og Billunds Boghandel til 2. og 3. pladsen.

På pladsen er der også et historie-fortælling-telt – hvor børn kan gå ind og høre en u-hyggelig historie og blive gyst lidt mere.

Ruten er lidt anderledes i år og vandreforeningen Fodslaw vil være til stede på Volden og guide rundt – hvis man har brug for hjælp, man får et rutekort sammen med billetterne.

Bunkeren er åben – og hvis man tør gå ind til heksen – bliver man belønnet ­– og måske sluppet ud igen…

HeksSpøgelse_webTør du gå ind i mørket? i år er der opstillet nogle sorte telte på ruten og det er spændende om der er nogen der tør gå ind – der er u-hyggeligt musik – spillet af unge mennesker fra 6. Juligarden og meget mere kan jeg ikke fortælle – men gyst dét bliver man.

Når man har gået turen, går man tilbage ned på Landsoldatpladsen, hvor der venter Heksebryg fra Slagtermestrene Jacobsen og Jakobsen samt mundgodt og heksebryg fra Føtex City, serveret af et par friske hekse.

Der er diplomer fra VesterKopi til de børn der har turdet gennemføre turen..

Programmet er:

Kl. 15:30 – 16:30 : Græskar til konkurrencen indleveres på pladsen til vejning.

Alle græskar over 50 kg skal på Genbrugspladsen Bundgårdsvej inden kl. 16 og have det vejet.

Kl. 16:                      Billetsalget starter, voksne kr,. 50, børn 3-15 år kr. 25 og børn under 3 år kr. 0.

Kl. 16:                      Der er en trækketur for de mindste på ponyer

Kl. 16:                      Historie-fortælling-telt

Kl. 17:                      Fredericias største græskar kåres

Kl. 17:15:                 Fairy’s Tail går på scenen og giver et par numre.

Kl. 18:30                 Billetsalget lukker

Genfærd_web

Man støtter Walk the Worlds indsamling til skolemad i Burkina Faso, hvor nøden er meget stor igen i år. Man støtter også kvinder og børn i vores lokalsamfund – som har brug for en ekstra hånd.

Soroptimist International Fredericia kunne sidste år sende 20.000 kr. afsted til Burkina Faso – og vi håber meget at vi kan gøre det samme igen i år.