Home Kultur H.M. DRONNINGEN DELTAGER I JUBILÆUMSGUDSTJENESTE I FREDERICIA
H.M. DRONNINGEN DELTAGER I JUBILÆUMSGUDSTJENESTE I FREDERICIA

H.M. DRONNINGEN DELTAGER I JUBILÆUMSGUDSTJENESTE I FREDERICIA

0

Sct. Michaelis Kirke fylder 350 år – og det bliver fejret i bedste stil.  Garnisonskirken oplever det som en stor glæde, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe har givet tilsagn om at deltage i jubilæumsgudstjenesten søndag den 3. juni klokken 10.00.

Det er første gang Kongehuset besøger Sct. Michaelis Kirke, men ikke første gang kirken har kontaktet Kongehuset.

KIRKENS GUDMOR

I 1722 sendte den tyske provst Henrik Ludvigsen Pontop- pidan et ”allerunderdanigst Fadderbrev” på 41 vers til den danske dronning Anna Sophia, hvori han anmodede hende om som gudmoder at antage sig ”denne hidtil fortrykte og fortrængte kirke” som et fremmed og forladt barn og give den navn.

Dronningen, der var gift med kong Frederik den fjerde, forbarmede sig, og samme år blev den med hende som gudmor døbt Sct.Michaelis Kirke.

Sct. Michaelis Kirke er åben igen

Efter ni måneders restaurering fejredes det otte resultat med en festlig åbningsgudstjeneste, hvor mange kom for at feste med. Der var et mylder af alle generationer, og der blev hilst på kryds og tværs, mens snakken gik. Orglet satte i med forårslyse, pompøse toner, og en procession af fanebærere, præster og repræsentanter for menigheden i alle aldre bar lysestager, nypudset nadversølvtøj, blomster og den gamle Bibel op til alteret – et højtideligt symbol på, at kirken på ny er klar til at lade sig bruge. Senere i en kirkebøn hed det: ”Vi har ikke ord for, hvor godt det er at være tilbage. Nu vil vi bruge løs af kirken. Tak Gud, fordi vi er vidt forskellige og samtidig lige her i dit hus.”

Visionen har været at skabe de bedst mulige rammer i et moderne kirkerum, som understøtter menighedens fæl- lesskab og forskellige gudstjenesteformer for børn, unge og ældre. Både som garnisonskirke og som sognekirke.

UDEN JER – INGEN KIRKE

Nu er det nye kirkerum her så. Der er blevet gået til stålet. Både håndværkere, arkitekter, frivillige og medarbejdere i kirken har knoklet. Når hele den renovering, som kirken har været igennem, er gennemført på denne korte tid og med det begrænsede budget, har det kun været muligt, fordi de mange involverede har ydet en helt ekstraordi- nær indsats.

Måske den ekstraordinære indsats skyldes, at et kirke- rum også er et hjerterum. Et rum, hvor liv udfolder sig. Hvor kulturen lever, hvor fællesskabet lever, og ikke mindst: hvor bekendelsen og forkyndelsen af den leven- de og opstandne Kristus lyder for fuld udblæsning. Sognepræst Kristoffer Bruun Simonsen uddyber:

”Nu er kirkerummet – dette hjerterum – atter blevet fyldt med et stort og levende menighedsfællesskab. Selv om jeg er meget begejstret over synet af det nye kirke

rum, vil jeg til enhver tid fastholde, at det er synet og samværet med dette levende menighedsfællesskab, der gør den afgørende forskel.

– Uden jer vil kirkerummet jo slet ikke blive hjerterum.

– Uden jer vil kirkerummet slet ikke komme til sin ret og sin brug.

Se rundt på hinanden: Det er jer, der gør, at det har været værdifuldt og meningsfuldt at knokle med dette kirkerum. Det er for at give de bedste mulige rammer for menighedens fællesskab, ligesom det lød i visionen.”

ÅBENHED OG FÆLLESSKAB

Kirken fremstår nu enkel, åben og meget lys. Og det må gerne præge kirkegængerne: ”Må åbenhed præge vores fællesskaber i en sådan grad, at vi altid er åbne over for andre og over for nye. Jeg ønsker også, at gennemsigtig- hed må præge vores trosfællesskab i en sådan grad, at der altid skal være plads til at kunne stille spørgsmål. Vi må værne om at møde folk med ærlighed og respekt, så enhver frimodigt kan stille de spørgsmål, som trænger sig på både til Bibelen, til vor Herre og til hinanden,” sagde sognepræsten i sin prædiken ved åbningsgudstjenesten.

(Kilde : Sct. Michaelis kirke)