FREDERICIA

H.M. Dronningen besøgte Kulturkasernen og Eksercerhuset i Fredericia

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

H.M. Dronningen blev i dag modtaget af Tøjhusets leder Sune Rasmussen ved Eksercerhuset til en officiel frokost

Fredericia Kommune var vært ved en officiel frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset, hvor Hendes Majestæt Dronningen blev modtaget af Tøjhusets leder, Sune Rasmussen som førte hende indenfor hvor over 80 mennesker fra Fredericias erhvervsliv, kulturliv, politikere og embedsmænd mfl. skulle spise frokost med H.M. Dronningen.

H.M. Dronningen afsluttede sit sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog i Fredericia – se højdepunkterne for besøget her:

Bülows Kaserne har en rig historie som en af Hærens to kaserner i Fredericia. Kasernen blev nedlagt i 2014, og i dag bruges bygningerne i den gamle kaserne til skole, teatergarderobe, foreningslokaler, lokalarkiv, spillested med mere. Beslutningen om at lukke Bülows Kaserne og overflytte alle dens aktiviteter til byens anden kaserne, Ryes Kaserne, blev truffet i forbindelse med Forsvarsforliget 2013-2017.

Efter endt frokost, tog Dronningen videre til Everfuels brintproduktionsanlæg, HySynergy, i Fredericia, hvor at Hendes Majestæt Dronningen vil blive modtaget af virksomhedens CEO og grundlægger, Jacob Krogsgaard.

Lørdag d. 2 september inviterer DanmarkC TV seerne til at opleve højdepunkterne fra det royale besøg i Fæstningsbyen i en længere udsendelse.

Det er en enestående mulighed for at genopleve de uforglemmelige øjeblikke fra Dronning Margrethe II’s besøg. Tjek TV-Guiden for sendetidspunktet og vær med til at genopleve denne mindeværdige begivenhed, eller se det på DanmarkC TVs Youtubekanal.