Guld til Erritsø-rugbypigen Ingrid Friend i international turnering – rugbyhold for kvinder på vej i Fredericia
U16-spilleren Ingrid Friend fra Erritsø GIF Rugby spillede op til sit bedste på SUPER-3 hold i 7-mands turnering på Malta
Under den sydeuropæiske sol deltog Erritsø Rugbys Ingrid Friend i weekenden med sine holdkammerater fra SUPER-3 holdet i en international 7-mands turnering på Malta, ”Rugby 7’s 2024 Tournament”.
SUPER 3 U16 Sevens er et udvalgt hold af unge kvindelige rugbyspillere fra klubber fra Jylland, Fyn, Sjælland og svenske Malmö. På Malta gik de unge piger uimponerede til sagen, spillede fire kampe og vandt dem alle. Dermed blev de suveræne vinder af turneringen.
Selv siger Ingrid om oplevelsen:
”At vinde turneringen opmuntrer mig til at træne endnu hårdere og får mig til at tro på mig selv og holdet endnu mere.”
Rugbyklubben der er en del af Erritsø Gymnastik- og Idrætsforening har for 12 år siden haft en kvindehold, men det blev opløst. Nu er der et nyt på vej. Det har under sin opstart trænet under navnet Rugby Fitness og samlet en del kvinder.
Formanden for rugbyklubben, Allan Pertti Frandsen (Pertti), fortæller, at det er succes og har har samlet så mange, at der i morgen holdes et møde med klubbens cheftræner, Steve Atkins, hvor der tages stilling til, hvordan der skabes et hold. “Vi skal have kvinder igen, og drivkraften skal komme fra dem selv.”
At det går forrygende kan ses ved, at Ingrid Friend var med til at vinde guld på Malta. Det var næsten et landshold, hvor deltagerne kom fra Malmø, Sjælland, Fyn og så Fredericia succesfulde rugbyklub.
Kvinderene træner sammen med U18, oplyser Pertti til DanmarkC TV, og har store forventninger til et hold med ene kvinder forhåbentlig snart kan starte op i Erritsø.