LOKALSPORT

Guld er OK, men kammeratskabet er det virkelige GULD i Fredericia Sejlklub

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

DanmarkC TV besøgte den sportslige succesklub i Sandal for at finde ud af, hvordan de mange gode resulater opnås. Det enkle svar: Fællesskab og kammeratskab er grundstenen!

Det er særligt de unge sejlere, der markerer sig i kapsejladser i både ind- og udland. Fire af klubbens sejlere er på Ungdomslandsholdet. Annelie Friis Jensen (ILCA 6), mens Camilla Svensson, Andreas Svensson og Oscar Thule i bådtypen Europe, fremgår det af Dansk Sejlunions hjemmeside.

Formanden for Fredericia Sejlklub, Nicolai Aistrup Pedersen, ville bestemt ikke acceptere, at det er nødvendigt at opdele for eksempel de unge i hyggesejlere, og kapsejladssejlere.

Formanden for Fredericia Sejlklub, Nicolai Aistrup Pedersen – fællesskabet prioriteres enddog meget højt i Fredericia Sejlklub. Foto: DanmarkC TV.

“Du kan simpelthen ikke stille det op så sort/hvidt,” lyder det bestemt fra Nicolai Aistrup Pedersen, der uddyber: “Man kan lave en linje fra dem der hyggesejler, og til dem der er elitesejlere. Man sejler sammen, og vi skiller dem ikke ad. Vi gør ikke noget for, at de skal have en forskellige opfattelse af at være sejlere her i klubben. Det er en stor gruppe, som er sammen både på vandet, og uden for vandet.”

“Man træner sammen, og træner med både en verdensmester og de mere uøvede”, forklarer klubbens formand, Nicolai Aistrup Pedersen

Som sejlklub med lange og stolte traditioner, er det en moderne sejlklub der “vægter socialt samvær, fælleskab og hygge højt – det skal være rart at komme i Fredericia Sejlklub, uanset om du er helt ny i sejlerverdenen eller elitesejler på landsholdsniveau!”, som det fremgår af sejlklubbens hjemmeside.

Fra hyggesejlads til gruppen af verdens bedste
Både Thor Frank og Magnus Pedersen fik interessen fra deres ældre brødre, og nyder nu de friske skumsprøjt og kammeratskabet på Lillebælt der forsætter på land.

Thor Frank (tv) og Magnus Pedersen følger i deres ældre brødres kølvand – så at sige.
Foto: DanmarkC TV.

Sommerferien har været lang for mange af de unge sejlere, der ikke nødvendigvis har været rundt i Danmark, Norden eller Europa til sejlsportskonkurrencer, eller eksempelvis weekendture. Tirsdag den 13. august var det tid til at mødes, og genoptage den fælles passion: Sejlads på den gamle måde med sejl. Og det var ikke mange, om nogen, der stod til søs uden at have fået et sejlerkram, som det må være i en sejlklub.

Annelie Friis Jensen er en af klubbens repræsentanter på Ungdomslandsholdet. Masser af træning, deltagelse i Fredericia Eliteidræt og en del timer i kondirum er vejen til det prestigefyldte Ungdomslandshold, hvor Fredericia, som nævnt, besætter fire pladser.

Kiel er en kendt by blandt sejlere, hvor Annelie Friis Jensen også sejlede i en del af sommerferien, og traf flere der skulle videre til OL. Det blev også til Ungdoms VM på Gardasøen, hvor det denne gang blev til en 13. plads. Annelie Friis Jensen hører til blandt de virkelig gode ungdomssejlere i Europa.

Annelie Friis Jensen sejler med blandt de bedste i Europa. Foto: DanmarkC TV.

Tre Europa jollesejlere fra Fredericia Sejlklub Ungdom har været en tur i Belgien for at sejle EM for klasserne Young Adult og Youth. De tre Fredericia sejlere tog i overbevisende stil guld og bronze i hele tre klasser. Oscar Thule vinder guld for klassen Young Adult. Katrine Hejslet vinder bronze for kvinderne i Youth klassen. Andreas Svensson genvinder guld i Youth. 

Marius Hedegård, som også sejler ILCA 6, deltog ved Nordic Youth Championships i Rungsted, hvor han helt suverænt vandt førstepladsen. Marius Hedegård er sammen med flere andre af jollesejlerne også tilknyttet både Fredericia Eliteidræt og Team Danmark. 

Verdensmesteren i Europajolle kommer fra – Fredericia Sejlklub!
Senest har klubbens europajollesejlere – Katrine Hejslet, Camilla Svensson, Andreas Svensson og Oscar Thule sejlet VM i Europajolle i Hanko i Finland.

Andreas Svensson vandt guld i tæt fight med sin trænings- og klubkammerat Oscar Thule, som vandt sølv. De to unge sejlere lagde afstand til resten af feltet og viste deres internationale styrke. Som det kan forventes af verdens nummer 1 og 2.

Camilla Svensson blev 5 og Katrine Hejslet blev 14.

Derudover vandt Danmark også VM for hold, hvor søskendeparret Andreas og Camilla Svensson bidrog til holdindsatsen. 

Ingen skal sejle Fredericia Sejlklub agterud!

Verdensmester Andreas Svensson fotograferet i foråret ved et lokalt stævne: Foto: DanmarkC TV.

Artiklen om bl.a. Andreas Svensson og forårets arrangement kan læses HER.

Fra optimistjolle til træner-teamet
Christian Spodsbjerg er med sine 24 år allerede en erfaren træner, der har sejlet lige siden hans far “satte” ham i en optimistjolle. Da var Christian Spodsbjerg otte år gammel. Det er en træner der med 16 år på søen sammen med tovværk og skumsprøjt, der giver sin viden videre, og løser en række opgaver i fohold til sejlerne, Fredericia Eliteidræt, skoler og gymnasier. Og meget mere!

Christian Spodsbjerg er en del af det succesfulde træner-team. Foto: DanmarkC TV.

DanmarkC TV bringer på lørdag en udsendelse om Fredericia Sejlklub.