VEJLE

GRATIS FOREDRAG I ØKOLARIET

Hver søndag kl. 14:00 -14:30 inviterer Økolariet til gratis foredrag, arrangementer eller aktiviteter med efterfølgende gratis kaffe

Program:

SØNDAG DEN 28. SEPTEMBER
Urban Gardening

Få en rundvisning på Økolariets taghave og fortællinger om byhaver i Danmark og i verden. Projektleder Agnes Conradi viser rundt i udstillingen Urban Gardening – byhaver. Se mere om udstillingen her

SØNDAG DEN 5. OKTOBER
Urbane haver

Hør Økolariets projektleder Bente Hansen fortælle om særudstillingen “Byhaver – Urban Gardening”. Bliv klogere på, hvordan du selv kan dyrke dine tomater og andet grønt i den egen byhave. Læs mere om udstillingen her

SØNDAG DEN 12. OKTOBER
Viden om Økolariet

Bliv klogere på Økolariets baggrund og udstillinger. Økolariets administrative koordinator Gitte Nørrebo Sørensen giver dig en introduktion til Økolariet.

SØNDAG DEN 19. OKTOBER
Fodring af Økolariets dyr

Tag med på fodringsrunde i Økolariet. Økolariets tekniker Bjarne Pedersen tager dig med på fodringsrunde ved Økolariets dyr – hør samtidig om fiskene, rotterne og bierne.

SØNDAG DEN 26. OKTOBER
Tæt på Kryb og Krav

Kom tæt på bænkebidere, tusindben, skolopendre og andre smådyr fra skovbunden, når naturvejleder Finn Lillethorup lægger dyrene under den digitale lup og viser dem frem på lærredet og fortæller om dem. Vidste du fx, at en skolopender har to store gifttænder, som den lammer og dræber sit bytte med?

SØNDAG DEN 2. NOVEMBER
Upcycling

Kom og hør om Økolariets nyeste særudstilling “Upcycling”. Økolariets projektleder Agnes Conradi viser rundt i udstillingen og gør dig klogere på begrebet upcycling. Læs mere om udstillingen her .

SØNDAG DEN 9. NOVEMBER
Viden om Økolariet

Bliv klogere på Økolariets baggrund og udstillinger. Økolariets administrative koordinator Gitte Nørrebo Sørensen giver dig en introduktion til Økolariet.

SØNDAG DEN 16. NOVEMBER
Vandreture i Vejleområdet

Hvordan finder du rundt i Vejles smukke natur til fods ad 500 km vandreruter. Her er stier langs fjorden, i skoven, langs ådalen og ude på heden. Kom og hør Økolariets Bente Hansen fortælle om de mange muligheder Vejle Kommune har at byde på.

SØNDAG DEN 23. NOVEMBER
Dyr i Krig

Økolariets projektleder Hanne Rasmussen viser rundt i særudstillingen “Dyr i Krig”. Få indblik i hvilke særlige egenskaber dyrene bruger, og hvordan robotter og droner kan erstatte rigtige dyr i krig i fremtiden. Læs mere om udstillingen her

SØNDAG DEN 30. NOVEMBER
Fodring af Økolariets dyr

Tag med på fodringsrunde i Økolariet. Økolariets tekniker Bjarne Pedersen tager dig med på fodringsrunde ved Økolariets dyr – hør samtidig om fiskene, rotterne og bierne.