SKÆRBÆK

Goddag til lave priser: Skærbæk har fået et lavprissupermarked

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Efter mange år med “Brugsen” i Skærbæk, kan beboerne fredag morgen sige goddag til en nyindrettet COOP365 dagligvarebutik

Nu bliver der plads til både det sjove, det gode og det grønne, når COOP365 fredag morgen karruseldøren aktiveres i den gamle brugsbutik i Skærbæk. Efter mange år med Dagli´Brugsen som den eneste mulighed for indkøb af dagligvare i byen, er der nu klasket nye skilte op på facaden og inventaret er blevet flyttet rundt – og så er den grønne farve ikke til at tage fejl af – Skærbækborgerne har fået et lavpris supermarked.

Sådan så det ud indtil de grønne COOP365 skilte overtog facaden

Skærbæk er ikke det eneste sted hvor de grønne COOP365 skilte vil være at finde i 2022 – når året rinder ud, vil man kunne se kædens grønne skilte ikke færre end 200 steder i Danmark.

Fredag morgen klokken 08.00 åbnes dørene – når den røde snor bliver klippet!

Se et TV-indslag fra åbningen af den nye COOP365 i Skærbæk, på DanmarkC TV – lørdag. Sendetidspunktet finder du i TV-Guiden nederst i artiklen.