FREDERICIA

Glæde over varmtvandsbassin og gymnastiksal i sundhedshuset

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Glæde over varmtvandsbassin og gymnastiksal i sundhedshuset

Brikkerne til det nye sundhedshus er så småt ved at falde på plads. To af dem er dog allerede på plads: Varmtvandsbassinet og gymnastiksalen

”Vi har med købet af sygehuset sikret, at vi fortsat kan tilbyde både et varmtvandsbassin og en gymnastiksal i vores sundhedshus. Vi har rigtig mange bruger, som bruger begge dele dagligt, og som har stor glæde af at kunne røre sig, får gang i kroppen og sved på panden”, siger formand for Sundhedsudvalget, Susanne Eilersen.

Vedligeholdelsen af varmtvandsbassinet er foreløbigt overtaget af Fredericia Idrætscenter, som har ekspertisen, og bassinet har netop fået en ordentlig overhaling, så brugerne nu kan hoppe i et rent bassin.

”Det betyder alt for de mange patenter, som har brugt varmtvandsbassinet gennem mange år, at vi kan fortsætte bruge det. Det gør sundhedshuset til et rigtigt sundhedshus, at man også tilbyder varmtvandsterapi”, siger Anne Guldager, der selv bruger bassinet til både genoptræning og vedligeholdelsestræning.

Varmtvandsbassinet bliver ud over genoptræning også brugt til smertepatienter, trafikofre og mange andre patientgrupper.

”Det gode ved bassinet er, at det har to bassindybder, og så ligger det lige ved omklædningsfaciliteterne. Det gør det nemt for alle uanset sygdom eller handicap at bruge bassinet”, siger Anne Guldager.

Varmtvandsbassinet er rigtig gavnligt for brugerne, af bevægeligheden er langt større i vand end på land, ligesom træningen også er meget mere skånsom.

“Det har været essentielt for mig, at vi har et sundhedshus med tilbud og aktiviteter, der giver mening for vores borger. Og i den forbindelse ved vi, at varmvandsbassinet og gymnastiksalen vil komme en stor del af vores borger til stor glæde, og det er i hvert fald i min optik første skridt i den rigtig retning til at skabe Danmarks bedste sundhedshus”, siger Frances O’Donovan, næstformand i Sundhedsudvalget.

Genoptræningscenteret har allerede stillet fire af deres motionscykler op i gymnastiksalen. Genoptræningscentret flytter selv ind i Fredericia Sundhedshus og vil komme til bruge gymnastiksalen sammen med andre brugere som f.eks. Lillebælt Fysioterapiklinik og FOF, som er ny bruger af gymnastiksalen.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang i sundhedshuset, for det giver os mulighed for at samle vores aktiviteter og ikke mindst vores redskaber. Det vil helt sikkert styrke vores udbud og aktiviteter både i forhold til vores brugere og undervisere”, siger Skoleleder Anders Kinch-Jensen, FOF Odense-Fredericia-Middelfart.