FREDERICIA

Glæde blandt lokale OL kandidater da de på Crossbridge fik donationer

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Dr er længe til OL 2024 i Paris, men træningen er målrettet og håbet om udtagelser er store. Fredericia har store talenter, og de håber alle på at komme med til OL

CEO Finn Schousboe ved Crossbridge Energy A/S lagde lokaler til overrækkelsen, hvor fem talentfulde OL håb fik et klækkeligt tilskud til at gøre træningen lidt nemmere. I hvert fald den økonomiske side.

Pengene blev uddelt fra Fredericia Idrætsfond der var repræsenteret ved formand Søren Andersen og Keld Vestergaard.

Idrætsudøverne fik hver et beløb på 25.000 kr., hvilket fik Alberte Kjær Pedersen til glad at sige: “Nu er jeg jo professionel!” Hun har taget orlov fra sine studier, for at kunne optimere sin træning forud for udtagelsen.

Modtagerne var:
Alberte Kjær Pedersen, Fredericia Triatlon Team,
Magnus Dyhre, TSIF BMX,
Malthe Lindeblad, Fredericia Svømmeklub – En del af EGIF, samt (Vejle Svømmeklub)
Nicklas Kildehøj, BPI Skydning,
Anna Skade Nielsen, BPI Skydning

Efter overrækkelsen, fotograferingerne og interview, holdt Alberte Kjær Pedersen et vanvittigt spændende foredrag om sig selv, sit liv som atlet og alt det der kræves for at være på toppen af dansk og internationalt idrætsliv.

DanmarkC TV bringer på lørdag et TV indslag fra overrækkelsen.