FREDERICIA

Gidsler fra Monjasa Reformer frigivet i dag!

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Skibet der sejler under Liberiansk flag, havde ingen danske søfolk ombord, blev kapret 30. marts 2023

Monjasa bekræfter, at alle seks besætningsmedlemmer, der blev kidnappet fra olietankeren Monjasa Reformer og ført i land, er frigivet fra et ikke afsløret sted i Nigeria efter kapringen af skibet den 25. marts 2023 ud for Congo.

Vi er enormt taknemmelige for den støtte, vi har modtaget

Anders Østergaard, CEO Monjasa

“Alle frigivne besætningsmedlemmer er i en relativt god helbredstilstand efter de vanskelige omstændigheder de har været udsat i de sidste mere end fem uger. De har alle fået lægetjek og
bliver nu sendt hjem til deres hjemlande for at blive genforenet med deres familier.”

“Vi er enormt taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra vores professionelle rådgivere, flåder og myndigheder og til alle andre, der har hjulpet os med at løse denne forfærdelige situation,” fortæller Monjasa Group CEO, Anders Østergaard.

Anders Østergaard, Ejer og Group CEO. Foto: Monjasa.

Tapperhed og godt sømandskab
I forbindelse med kapringen ved vi, at vores besætningsmedlemmer har optrådt korrekt og i overensstemmelse med nødprotokollen om bord mod pirateri. Den overordnede politik, som omfatter tiltag, der skal træffes både under og efter et eventuelt overfald, vurderes løbende i forhold til risikomiljøet.

Uden politisk handling vil pirateriet i Vestafrika fortsætte
Desværre viser denne og andre lignende kapringer i Guineabugten tydeligt behovet for en fælles international politisk indsats for at imødegå disse kapringer én gang for alle.
I Vestafrika-regionen opfordrer Monjasa til sikre passageruter og sikre zoner under en international koalition, og vi vil fortsætte med at arbejde sammen med vores partnere, myndigheder og andre redere for et sikkert arbejdsmiljø for alle søfarende.

Hvordan var udviklingen?
Den 30. marts 2023 blev Monjasa Reformer placeret ud for Sao Tomé & Principe i Guineabugten af den franske flåde. På dette tidspunkt havde piraterne forladt fartøjet og efterladt kun ti af besætningsmedlemmerne ombord, mens de kidnappede de resterende seks og bragte dem til land i Nigeria.
Det er disse seks besætningsmedlemmer der nu er frigivet efter et mere en fem ugers ophold et ukendt sted.

Tavshed fra Monjasa
I den tid der er gået, har der ikke været nyt fra Monjasa. Alle gode råd og praktiske erfaringer er, at jo mindre offentligheden involveres, jo nemmere er det for forhandlere og myndigheder at operere.
Det er endnu engang bevist.