FREDERICIA

Frisk luft, lystfiskeri, venskab og seks makreller

Af Steen Knudsen & Kristian Meyer

To lystfiskere benyttede morgenstunden til at hive lidt friske makreller i land

Hvornår på dagen det er bedst at fange den lækre fisk, er der sikkert delte meniger om, med DanmarkC TV medarbejder “fangede” to ihærdige lystfiskere, der havde taget nogle makrellser på “sengen”.

Kl. 6 kastede de snøren ud, og ved 10-tiden var udbyttet seks makreller. Ikke det store, men aftensmaden er da i hus.

Ali og Per Daugaard var blandt dem der hold ud længst, og kunne berette om, at de havde været en del flere, men som nu var taget hjem.

Per Daugaard fik en fiskestang i konfirmationsgave, og har fisket siden. Rundt regnet bliver til 44 år. Og nu forsøger han, så at sige, at få Ali “på krogen” og opleve glæden ved lystfiskeri.

Fornøjelsen er ikke så stor, som den har været, fortæller Per Daugaard til vores medarbejder, idet der ikke er nær så mange fisk som der har været. Den erfaring er Per Daugaard nok ikke ene om!

Begge ser de frem til torskefiskeriet i oktober, og kører gerne til Kolding for at indkøbe rigelige mængder af børsteorm.

Ali ny i faget, men mødte for nogle måneder siden Per, der nu giver fiske-fif fra sig. Foto: DanmarkC TV.

Per Daugaard var blandt de lystfiskere der holdt længe ud, da tågen rullede ind over Fredericia. For: DanmarkC TV.