FREDERICIA

Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard træder tilbage – har fået nyt job

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard træder tilbage som Borgmester i Fredericia kommune.

Det oplyser Borgmesteren på sin facebookside.

Han skriver følgende.:

“Kære jer ❤️

Det er med en blanding af glæde og vemod, at jeg skriver dette opslag.

Jeg er glad og stolt, fordi jeg har sagt ja tak til en enormt spændende stilling som Director i Advice A/S med opstart d. 1. februar 2021. Jeg kommer til at få et særligt ansvar for arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket har fyldt mere og mere i min borgmestergerning de senere år – både i Fredericia og som formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg. Jeg ser meget frem til at blive en del af et kompetent og dedikeret team.

Det er samtidig med en stor portion vemod, at jeg med udgangen af januar forlader borgmesterposten i vores skønne, skønne Fredericia. Jeg er stolt og ydmyg over de 7 år, hvor jeg har fået lov til at tjene fredericianerne, og jeg har nydt hvert et sekund.

Tak til alle jer mange dejlige mennesker, der har været med på rejsen. Det er vores fællesskab, der har bragt Fredericia derhen, hvor vi er i dag. Vores økonomi er bundsolid, og vi har investeret massivt i velfærd, grøn omstilling, erhvervsudvikling, jobskabelse og kultur. Og ikke mindst har vi givet hinanden en stor stolthed ved at være fredericianer.

Min mission som borgmester har været et lede Fredericia igennem et bredt samarbejde. Det er lykkedes til fulde. Tak til mine byrådskollegaer for 7 år med brede forlig og medansvar. Vi har vist, at når vi er sammen om Fredericia, skaber vi udvikling og fremskridt.

Jeg har været folkevalgt politiker i 10 år. Først folketinget. Så Borgmester. Nu har jeg fået mulighed for at starte næste kapitel i mit liv i et meget spændende job i det private erhvervsliv. Jeg glæder mig rigtig meget til at kaste mig over de nye udfordringer.

Bedste hilsner
Jacob”

Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard tiltræder sin nye stilling hos Advice pr. 1. februar 2021.

https://www.facebook.com/559443195/posts/10157948479438196/?d=n