
FredericiaC´s “Grow your City” er på alles læber


Hvordan øger vi borgerinddragelsen og skaber grobund for midlertidig anvendelse som en væsentlig del af byudviklingen? Hvordan skaber vi engagement, fællesskaber og en følelse af ejerskab? Det kommer rapporten Midlertidighed – nye veje til borgerinvolvering med konkrete eksempler på.
Det beskrives for eksempel i rapporten, hvordan byhaverne i Fredericia, Grow Your City, har skabt både lokal og national genklang. Projektet startede op efter, at en række borgere ønskede at få mulighed for at drive urban farming. Siden da har det midlertidige projekt vokset sig større, og den nye bydel Fredericia C bliver nu bygget med henblik på at skabe grønne oaser.
Baggrunden for rapporten er anbefalinger fra tænketanken Byen 2025, der blev nedsat af minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, i 2013. Tænketanken anbefaler, at det midlertidige eksperiment bliver dyrket, og ser et potentiale i at udvikle langt flere midlertidige projekter. Rapporten konkluderer, at der er masser tegn, som tyder på, at midlertidighed som metode skaber mulighed for nye, anderledes fællesskaber omkring etableringen og udviklingen af det byggede miljø.
Ministeren hilser den nye rapport og dens konklusioner velkomne, og ser positivt på midlertidig anvendelse i fremtiden.
”Den nye rapport er et vigtigt idékatalog for både kommuner og borgere, hvor de kan hente inspiration til at arbejde med midlertidighed i byudviklingen. Her er der håndgribelige eksempler på, at det midlertidige kan fremme borgerinddragelsen til gavn for alle,” siger Carsten Hansen.
I rapporten, der er udarbejdet af 12byer for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, beskrives ni eksempler fra hele landet, der på hver sin måde viser projekternes udvikling og organisering, samt hvordan borgerne har været involveret samt projekternes organisering. Ligeledes opstiller rapporten også brugbare modeller for midlertidighed og en række punkter, man skal være opmærksomme på i ens arbejde.
(Kilde : FredericiaC.dk)