FREDERICIA

FREDERICIA: Villaer sælges – flere endda med overbud

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Mediernes fokus på stigende renter, realkreditlån og et faldende boligmarked, har fået boligmarkedet til at gå næsten i stå – eller hvad?

Krigen i Ukraine, stigende energipriser og en rente der kun går en vej – nemlig opad, har udfordret boligmarkedet. Faktisk er situationen så drastisk at flere mæglere oplyser tril DanmarkC TV, at deres boligsalg nærmest er gået i stå. Fra at sælge huse næsten inden de kom offentligt til salg, melder flere mæglere nu, at salget er meget sløvt.

DanmarkC TV har været i dialog med flere lokale mæglere i Fredericia, og trenden med meget få boligsalg virker til også at gælde for Fredericia – og dog!

Interview med Almedin, fra den fredericianske mægler “John Frandsen”

En af de mæglere DanmarkC TV har talt med oplyser, at de allerede i 2023 har solgt flere huse.

Hvor man grundet krisen, krigen og de stigende energipriser skulle tro, at de solgte boliger har måttet sælges langt under udbudsprisen, så melder Ejendomsmæglerkæden John Frandsen, at de ikke kun sælger mange huse – men flere og flere huse sælges efter at have været i budrunde og er solgt over vurderingen. Lyder det for godt til at være sandt? Så bliv klogere på hvorfor nogle huse sælges over udbudsprisen, når DanmarkC TV lørdag sender et tv-indslag med en lokal fredericiansk mægler, der ikke blot sælger huse, men sælger flere af dem over udbudsprisen.

Se med på DanmarkC TV lørdag.