Kort Nyt

Fredericia Triatleter tog 4 gange DM-Guld i weekenden

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Imponerende præstationer på tværs af disciplinerne

Fredericia Triathlon Team har endnu engang vist deres styrke ved de danske mesterskaber i triathlon, der blev afholdt i Silkeborg i weekenden. Flere medlemmer deltog i forskellige discipliner, og resultaterne var intet mindre end imponerende, Fredericia Triathlon Team kunne tage hele 4 gange guld med hjem fra DM-stævne i weekenden, det oplyses i en pressemeddelese.

Cross Triathlon – Guldregn over Fredericia-atleter

Lørdag var dedikeret til DM i Cross Triathlon, hvor Fredericia-atleterne virkelig brillerede. Både Regitta Lehmann og Karsten Olsen sikrede sig guldmedaljer i deres respektive aldersklasser på den korte distance, der bestod af 750 meter svømning, 20 kilometer cykling og 5 kilometer løb. Regitta formåede endda at placere sig på en flot samlet 3. plads blandt alle kvindelige deltagere.

På mellemdistancen (1500 meter svømning, 30 kilometer cykling og 10 kilometer løb) var det Finn Gudmundsson, der tog guldet med hjem til Fredericia i sin aldersgruppe.

Aquabike og Middeldistance – Flere medaljer til samlingen

Søndag bød på udfordringer i form af aquabike (1,9 kilometer svømning efterfulgt af 90 kilometer cykling) og middeldistance (halv ironman – 1,9 kilometer svømning, 90 kilometer cykling og 21 kilometer løb).

På middeldistancen repræsenterede Magnus Trier og Allan Axelsen Fredericia. Magnus leverede en flot præstation og endte på en 13. plads i sin aldersgruppe. Desværre måtte Allan udgå på grund af en defekt på cykelruten.

I aquabike-disciplinen var det Andy Hjort og Helle Hygum, der stillede til start. Andy sikrede sig en flot 3. plads i sin aldersklasse, mens Helle ikke blot vandt sin aldersklasse, men også formåede at køre fra alle de andre kvindelige deltagere. Dermed kunne hun kalde sig danmarksmester i aquabike for kvinder.

Fotos fra weekendens strabadser til DM i Silkeborg: Fredericia Triathlon Team