Kultur

FREDERICIA ROCK 2016 I TØJHUSGÅRDEN

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Igen i år lægges der op til en forrygende aften, hvor der præsenteres noget af det bedste, den lokale rockscene kan byde på krydret med overraskelser og highlights.

Fredag d. 2. september lægges der igen i år op til en forrygende aften, hvor der præsenteres noget af det bedste, den lokale rockscene kan byde på , krydret med overraskelser og highlights.

 

Fredericia Rock starter med noget for børnene (og deres forældre), og derefter hiver vi et par lokale bands ud af øvelokalerne på Ungdommens Hus og op på den store scene. Aftenen slutter med et af de helt store navne, nemlig rockbandet The Blue Van.

 

Programmet ser således ud:

kl 17 – Børn To Be Wild

kl 19 – Deadnate

kl 21- Lifesick

kl 23 – THE BLUE VAN

 

 

Børn To Be Wildbørn to be wild

BØRN to be wild – The rockshow, tager turen på den trehjulede ROCK-cykel, hvor de udbreder kendskabet til rockmusikkens barnlige rockklichéer i det stort anlagte BØRNE-medley bestående af de så kendte numre: BØRN to Be Wild, BØRN In The USA, BØRN To Be Alive m.fl.

 

Børn OG voksne kommer på scenen og spiller på instrumenterne, der undervises i lufttrommer, der synges med på den sørgelige Slade-klassiker “FARFAR (og Musta-far) er væk”. Bandet består af 3 yderst erfarne rockmusikere: Nils Krøyer: Bass, sang og vitser, Emil Bendixen: Guitar, sang og vrøvl, Mads Hald: Trommer, sang og volapyk

 

Deadnatedeadnate

Deadnate er et ungt energisk metalband fra Fredericia. Musikken er inspireret af både gammelt og nyt rock/metal. Sangene består af skarpt skårede riffs og eksplosive trommer, og live gør bandet sit ypperste for at levere en no bullshit optræden fyldt med energi og attitude!

 

 

Lifesicklifesick

Lifesick er 5 unge gutter med stor passion for hård musik. En god blanding af stærke tekster, god energi og masser af fed heavy guitar!

Medlemmer: Vocals – Simon Shoshan Guitar – Nikolai Lund Guitar – Nicolai Lindegaard Bass – Allan Kristiansen Drums – Jeppe Løwe Hansen

 

The Blue Vanthebluevan

The Blue Van er berygtet for deres fantastiske og energiske liveoptrædener. Bandet udsendte en stribe singler sidste efterår, og de er efterfølgende blevet udgivet samlet på albummet ”Letters”, bandets sjette album. I øvrigt fejrer bandet 20 års jubilæum i år, og det markeres med en række koncerter over hele landet.

The Blue Van mestrer mangen et fandenivoldsk udtryk, men er først og fremmest fænomenale ud i britisk-inspireret blues-rock og hører til hver en tid til blandt landets allermest energiske og medrivende livebands.

 

Fredericia Rock afholdes denne gang på gårdspladsen foran Tøjhuset, Gothersgade 34, og der er naturligvis fri entre.