Som garnisonsby markeredes i dag opbakning til Danmarks veteraner med en officiel mindehøjtidelighed på Rådhuspladsen
Byrådet samledes i dag på Rådhuspladsen i Fredericia. Her er der rejst 52 flag – ét for hver dansk soldat, der mistede livet under Danmarks militære engagementer i Afghanistan og Irak.
Markeringen omfatter desuden et minuts stilhed til ære for de faldne og deres pårørende. Initiativet har til formål at mindes de soldater, der har ydet den ultimative indsats i international tjeneste, samt at vise fortsat støtte til nuværende og tidligere udsendte.
Mindehøjtideligheden sker i forlængelse af Danmarks Veteraner og Veteranstøttens manifestationsmarch, som finder sted i København senere i dag. Marchen sætter fokus på veteraners vilkår og betydningen af anerkendelse og opbakning – både under og efter tjenesten
Ved mindearrangenentet på Rådhuspladsen i Fredericia mødte omkring 50-60 borgere op for at vise deres støtte. Heriblandt tidligere udsendte.





