FREDERICIA

Fredericia Lillebælt Rotary samler hospitalsudstyr sammen, og sender det til Ukraine

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

De første to lastbilstrailere er sendt afsted og ankommer snart til Ukraine

Det er Mogens Nielsen der fik ideen til at samle hospitalsudstyr sammen, og at det skulle sendes til Ukraine. Ideen blev foreslagt i Foundations-udvalget, hvor Mogens Nielsen er formand, og straks var der tilslutning i både udvalg og Rotary Lillebælt.

Gennem det verdensomspændende netværk som Rotary også er, fik man kontakt til et dansk medlem i Kiev, som bekræftede, at Ukraine manglede ALT udstyr til syge og sårede.

Igennem årene havde Mogens Nielsen arbejde bragt ham rundt på sygehuse i bl.a. kældre og depotrum. Han vidste der stod en masse kasserede senge, kørestole, stokke, sengelinned og beskyttelsesudstyr fra perioden med corona. Og meget mere.

I DanmarkC TV Nyhederne i morgen kan du høre Mogens Nielsen fortælle hvordan arbejdet kom igang, sikkerheden for at udstyret kommer de rigtige steder hen, og at han ikke forventer det stopper foreløbig.

Rotary medlemmer pakker en af de første lastbiltrailere. Privatfoto.