FREDERICIA

Fredericia Kommune får prisen som Årets festivalaktivitet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune får prisen som Årets festivalaktivitet

Den fornemme pris som Årets festivalaktivitet går i år til Fredericia Kommune, som demonstrerer, hvordan man kan formidle science og give ejerskab over undervisningen til de allermindste.

100 af Fredericias mindste skolebørn skal nemlig undervise 500 endnu mindre børn, kommunens førskolebørn, i science. Eleverne, som er fra 0.-2. klasse, skal i løbet af to dage præsentere og eksperimentere med emner som ‘Krible-krable’, ‘Dyreliv’, ‘Vores vilde natur’ og ‘Farver i naturen’.

Det hele foregår i Madsby Legepark i Fredericia, hvor børnene vil opleve, at science ikke bare er noget, man kan læse om i en bog, men som man kan opleve i naturen og på egen krop.

Skaber engagement og små rollemodeller
Projektleder Liva Vrist-Rønn siger om baggrunden for kåringen: “Der har været rigtig mange gode kandidater i år, så det har ikke været et nemt valg. Vi har valgt Fredericia Kommune, fordi de i den grad viser, at science vedrører alle – også de allermindste.

“Projektet skaber små rollemodeller, der kan videregive deres engagement på en helt anden måde end voksne. Det er en anderledes måde at formidle science til de helt små årgange på, som forhåbentlig kan være til stor inspiration for andre”.

 

(Kilde : http://naturvidenskabsfestival.danishsciencefactory.dk/node/1248)