FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE : DET ER IKKE OS DER RINGER TIL DIG

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia kommune går nu ud til offentligheden, efter at flere borgere er blevet telefonisk kontaktet

“Vær opmærksom – det er ikke os der ringer..” – Sådan skriver Fredericia kommune på deres facebookside, fredag formiddag – efter at flere borgere undrende har henvendt sig til kommunen, efter at have modtaget et opkald fra en person, der ville have udlevere deres konto og kortoplysninger.

Man bliver bedt om at udlevere sine kort og kontooplysninger af den der ringer og udgiver sig for, at være fra kommunen, for at få udbetalt tilgodehavende som eksempelvis pension eller skat, men opkaldet er falsk, og personen i røret er udelukkende interesseret i, at få fat i borgernes konto og kortoplysninger, så de kan lænse vedkommendes konto.

Der er tale om svindel, og Fredericia kommune opfordre til, at man ikke udlevere oplysningerne. Udbetalinger fra det offentlige vil altid ske via Nemkonto, med mindre man selv beder om andet – og derfor vil Kommunen aldrig ringe borgerne op, og bede om konto og kortoplysninger.

Bliver du kontaktet i lighed med ovenstående, så skal du kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4

(Foto : Fredericia kommune)