Læserdebat

Kirsten Hassing Nielsen: Fredericia Kommission skal nedsættes øjeblikkeligt

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat kv21, Det Konservative Folkeparti, har startet en debat. Hun ønsker en kommission nedsat

Hvor længe skal vi tåle lukketheden i Fredericia? og hvor mange sager skal vi leve med bliver rullet frem, før der skrides til handling? senest sagen om ADP.

Uanset hvor lidt byrådet reelt ønsker åbenheden, og hvor meget alle de involverede ønsker at lægge skandalen i glemmebogen, så skylder vi en seriøs oprydning, som giver borgerne fornyet tro på og tillid til, at noget bliver bedre.

Det er helt essentielt for et sundt demokrati, at der er åbenhed over for borgerne, og at vi får afklaring på alle de uregelmæssigheder, der måtte være foregået. Det er et politisk ansvar at være ambassadører for retssikkerhed, åbenhed og gennemsigtighed.

Den politiske skandale er så kritisk og den politiske kultur så fastlåst, at den eneste rigtige løsning er, at der nedsættes en kommission af folketinget. En kommission der er helt igennem uvildig, og effektiv og som undersøger alle forhold til bunds. Kun ad den vej får vi også langt bedre forudsætninger for at skabe en ny politisk kultur. Og det skal ske øjeblikkeligt, så borgerne i Fredericia er fuldt ud trygge ved, at der tages hånd om tingene.

Advokatundersøgelse efter advokatundersøgelse er efterhånden en yderst tvivlsom løsning, som ikke ændrer på noget som helst. Den seneste sag om ADP gør det tvingende nødvendigt at få trevlet det hele op, hvilket også gælder Fredericia Teater sagen, som vi langt fra har fået undersøgt tilstrækkeligt.

Tidligere har jeg stillet spørgsmålet, om et samlet byråd bør gå af. Af den simple grund, at byrådet har været så tæt på forholdene, at det er vanskeligt at se, hvordan samme byråd kan rydde op efter sig selv. Spørgsmålet bør måske gentages. Vi skal have gjort op med en kultur, hvor der tilsyneladende bruges mange kræfter på at holde hånden over hinanden og lukke ned for kritik.

Vi har alle et fælles ønske om, at Fredericia kommer godt videre, og at alle de positive fortællinger om Fredericia og gode initiativer hos borgere og virksomheder får lov at fylde langt mere på dagsordenen. Men når et byråd ikke har vilje til forandring og gang på gang samarbejder mere om lukkethed end om åbenhed, så er det problemer, vi skal løse nu.

Det Konservative Folkeparti i Fredericia har store ambitioner for Fredericias fremtid, og det skal en grundig oprydning én gang for alle bane vejen for. Hensynet til Fredericias borgere og genopretning af et sundt lokalt demokrati gør det derfor påkrævet, at der nedsættes en Fredericia Kommission øjeblikkeligt.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv