Læserdebat af Helle Moesgaard, Fænøkalvvej 13 7000 Fredericia
Der er mange ting, vi kan være stolte af i Fredericia. Vi har nu et fodboldhold, som er i superligaen og et håndboldhold, som klarer sig rigtig godt. Det er virkelig dejligt for byen – og ikke mindst børnene, som har fået sig nogle nye superhelte at spejle sig i.
Byrådet har godkendt en spændende Bosætningsstrategi og har en vision om at være Børnefamiliernes førstevalg. Det er virkelig godt for byen, særligt når en del af denne vision betyder, at det skal være en ”konge by” at bo i – og visionen er at Fredericia Kommunes indbyggertal skal ende på 55.000. Men jeg tror grundlæggende på, at Fredericia kan mere, end vi viser lige nu.
Ærlig talt, så er det udfordrende, når jeg læser de ovennævnte strategier og visioner. På den ene side synes jeg, at der er et skridt i den rigtige retning, og det lyder rigtig interessant, men på den anden side virker det ikke, som om, man er indstillet på, at foretage den nødvendige prioritering og investering der skal til. Derfor er jeg oprigtig talt bekymret for hele Fredericia Kommunes skoler, institutioner, børn og personale.
Faktum er, at skoler generelt igennem årene er blevet sultet, når vi taler om helt almindeligt vedligehold – som jo i øvrigt er en af kommunens vigtigste kerneopgaver. Der dannes hvert år prioriterede lister over, hvem der trænger mest – men realiteten er, at de fleste skoler har ting, som burde være lavet. Uanset om det gælder utidssvarende lokaler, utilstrækkelige rammer, lydisolering af lokaler med dårlig akustik eller almindelige renovationsmæssige opgaver.
Med folkeskolereformen kom inklusionen, som ikke var en spareøvelse. Desværre har det vist sig, at det nok lige præcist er det, det er blevet til. Fra børnehaven til skolen vurderer man børn skoleegnet til almenskoletilbud, fordi man vurderer, at de kan klare sig igennem et almenskoletilbud – men skoleøkonomien er blevet så hårdt beskåret, at hvis børn har behov for særlig støtte, er det enten ikke tilgængelig eller ikke er tilstrækkelig. Man kan også være efterladt med oplevelsen af, at man både i institutioner og skoler virker tilbageholdende ift. at støtte forældre, som oplever at deres børn er udfordrede. Om det er fordi man ved, at ventelisterne er lange, eller det er relateret til diverse økonomier, eller noget helt tredje skal jeg være usagt. Det jeg dog kan sige er, at de familier, som oplever at nærmest blive revet midt over i processen – de lider og de kæmper. Derud over ligger Fredericia Kommunes skoler i den seneste undersøgelse under landsgennemsnittet (7,3) med et snit på 6,8 – sandsynligvis som en direkte udløber af inklusionen.
Karsten Byrgesen har skrevet et læserbrev, hvor han ønsker, at pengene skal følge patienten. Det synes jeg, er et helt fantastisk forslag – jeg synes generelt, vi skal sørge for, at pengene følger borgeren. Vi skal til at ‘se’ børnene, som borgere – ikke som økonomi for på den måde sikrer vi fx ift. skoletilbud, at barnet tilbydes det, som reelt er barnets tarv, og ikke kommer til at handle om økonomi.
Så kære Fredericia og kære byråd – lad os sørge for, at strategierne og visionerne ikke bliver ”flotte ord på et stykke papir”, men at der rent faktisk bliver investeret det fornødne for, at dette kan realiseres. Det ville være, det rigtige og ordentlige at gøre. For Fredericia, for borgerne og for fremtiden!