Læserdebat

Fredericia kan ikke være det bekendt!

Læserdebat af : Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

Lørdag kl. 11 var der demonstration på Rådhuspladsen. Demonstrationen gjorde opmærksomt på, at Fredericia Kommunes familieafdeling skal søge hjælp til at administrere på en fornuftig og ansvarlig måde.

Ud fra forskellige udsagn, domme og eksterne undersøgelser ser det ud til, at familieafdelingen ikke er i stand til at gøre et forsvarligt arbejde. Åbenbart ser det ud til, at alt for mange familier bliver behandlet forkert.

Jo Dagning på podiet,
hvor hun taler om familieafdelingens manglende
evner og ledelse samt menneskelig indsigt og forståelse.

Når vi ser en sådan demonstration på Rådhuspladsen, en demonstration, der var annonceret, så dukker ingen, så vidt jeg kunne se, af de ansvarlige politikere op. Jo, Inger Nielsen fra Dansk Folkeparti var der, men Bente Ankersen og Kenny B. Olsen der sidder i §18 udvalget (det udvalg, der afgør om en familie kan være sammen eller splittes i atomer) var ikke til stede. Og familieafdelingen var så vidt jeg kunne se heller ikke til stede.

Bente Ankersen ved vist ikke, hvad der foregår, men hun sidder rask væk og er medbestemmende over familiers skæbne. Hun er tidligere blevet opfordret til at komme med sit syn på og beskrivelse af de faktiske forhold, men hun sidder bare og skjuler sig som gravhunden, der vender hovedet væk og regner med at det grimme forsvinder, når man ikke kan se det. Dog vil hun gerne gøre opmærksomt på, at hun netop sidder i det udvalg og er formand. Er det ansvarlig af en politiker i den position? Det mener jeg ikke. Det er uansvarligt, hvis man kun lytter til familieafdelingen og nikker bekræftende til deres beskrivelse. Kender man de faktiske forhold, eller beslutter man på baggrund af andres udsagn.

Man får mere og mere det indtryk af familieafdelingen, at der bliver administreret ud fra sympatier eller antipatier. Efter min bedste overbevisning skal en familieafdeling drives med dyb menneskelig indsigt og menneskekundskab, men mangt og meget tyder på, at det ikke er tilfældet i Fredericia.

Børn og unge-udvalget eller §18 udvalget består af fem medlemmer:

– en byretsdommer fra Fredericia retskreds, Tina Gehlert Schmidt

– to medlemmer, der vælges af byrådet, forman Bente Ankersen, næstformand Kenny B. Olsen

– to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, Karen Kjeldsen og Birgitta Mark

For hvert medlem bliver der også udpeget en stedfortræder.

Formanden for udvalget er et byrådsmedlem, og det er byretsdommeren, der leder møderne i udvalget. Byrådssekretariatet, under Politik og Kommunikation, er sekretariat for udvalget. På møderne deltager udvalgets medlemmer, en jurist fra sekretariatet og repræsentanter fra Familieafdelingen. Herudover deltager parterne, hvis de har ønsket det.

Efter almindelig sund fornuft og ansvarlighed skal disse 5 medlemmer lytte til familieafdelingens udsagn og beskrivelse, men de skal også undersøge om hele situationen er forstået rigtig.

Hvorledes kan en byretsdommer og to pædagoger sidde og tage beslutning ud fra familieafdelingens konklusioner. Er de blot nikkedukker? Hvis det er tilfældet, så er der jo ingen grund til at have udvalget!

Det ser umiddelbart ud til, at uansvarligheden breder sig til kommunalbestyrelsen, der ”udpeger” Bente Ankersen og Kenny B. Olsen igen og igen. Man ved eller skulle vide, at der formentlig foregår ting og sager, der ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, men alligevel udpeges de samme menneske år efter år. Det virker til, at medlemmerne i kommunalbestyrelsen hver kan se eller høre.

Eller er det sådan, at Lars Ejby, der er gift med lederen af familieafdelingen, Kirsten Blæhr er i stand til at presse hele kommunalbestyrelsen til at sikre, at Kirsten Blæhr ikke skal stå til ansvar og derfor vælger Bente Ankersen, der muligvis hverken har mod eller evner til at gennemskue, det der foregår, og derfor ikke får stillet fundamentale spørgsmål ved familieafdelingens ledelse? Er det derfor de vælger Bente Ankersen igen? Hvis dette er tilfældet, lugter det så ikke lidt af nepotisme og/eller inhabilitet? Hvem betaler regningen? Det gør de familier, der af en eller anden grund har haft brug for eller får brug familieafdelingens støtte, der hører til velfærdssamfundet.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv