FREDERICIA

Fredericia har fået en bosætningsstrategi

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Susanne Eilersen (DF) præsenterede sammen med Turan Savas (A) den nye strategi for at få flere til at opdage og flytte til Fredericia.

Arbejdet med bosætningsstrategien hører hjemme i Bosætnings- og Turismeudvalget, hvor Susanne Eilersen er formand. Ved præsentationen sagde Susanne Eilersen blandt andet:

“Udvalget har brugt analyser og statistikker for at få en idé om, hvorfor folk flytter til Fredericia.” Udvalget har brugt spørgeskemaer, og givet informationer til udvalget og forvaltningen. “Strategien bygger på Fredericia Kommunes vision for 2033. I Fredericia Kommune lægger vi vægt på, at vi kan skabe de gode rammer og aktiviteter for et godt liv.”

Susanne Eilersen (DF) formand for Bosætnings- og Turismeudvalget. Foto: DanmarkC TV.

Turan Savas er næstformand i Bosætningsudvalget, og fortalte: “Vi skal skabe stærke fællesskaber og trygge nærmiljøer. Der skal investeres i eksisterende og nye boligområder, så vi skaber attraktive boligområder. Der skal være en større boligvariation, så man kan blive boende i boligområdet når ens livssituation ændrer sig.”

Turan Savas, næstformand for Bosætnings- og Turismeudvalget. Foto: DanmarkC TV.

Der var stor interesse for for Bosætnings- og Turismeudvalget store arbejde med en strategi, som ses i galleriet herunder.

Øverst til venstre Niels Martin Vind (V), Cecilie Roed Schultz (EHL) og yderst til højre Erhvervsdirektør i Business Fredericia Kristian Bendix Drejer. Nederst er det Jesper Hansen, Fredericia Shopping. Fotos: DanmarkC TV.

DanmarkC TV bringer i morgen, lørdag, et indslag fra præsentationen af bosætningsstrategien.

Bosætnings- og Turismeudvalget har vedtaget en bosætningsstrategi. Foto: DanmarkC TV.