Læserdebat af: Helene Lykke, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance
De seneste to dage har jeg deltaget i tre vidt forskellige debatter. En, hvor jeg selv sad i panelet, og to som tilhører. Emnerne spændte bredt: fra sagen om iturevne aftaler om vedligehold af private fællesveje og nedklassificering af offentlige veje til en debat om, hvordan Fredericia skal være en attraktiv by i 2040, og hvad især de unge ønsker for vores kommune. Den sidste handlede om familiepolitik og integration, hvor vi endnu engang fik belyst udfordringerne i familieafdelingen. Tre meget forskellige emner – og alligevel med én altoverskyggende fællesnævner: der bliver ikke lyttet til borgerne. Ikke før fem minutter i valgkamp.
Når jeg hører de samme politikere, som har siddet med ansvaret i årevis, stå og sige, at “dialogen skal styrkes”, “der skal flere borgermøder” og at “det er under al kritik” – så krummer jeg tæer. For borgerne har råbt op længe. De har skrevet, ringet, deltaget i debatter og gjort opmærksom på problemer i både aviserne og på sociale medier.
Men der bliver alt for ofte først lyttet, når sagen er blevet politisk varm. Jeg siger ikke, at alle byrådsmedlemmer er sådan. Der findes grundige, engagerede og lyttende politikere i Fredericia – og dem skal vi værne om. Men der er også gået hvilepude i den for nogle af dem. Mange opsøger ikke selv borgerne eller de sager, der påvirker folks hverdag, før det kan blive en “vindersag”. Det er jeg flov over på Fredericias vegne. Og desværre forklarer det hvorfor vi, ifølge Epinions seneste analyse, ligger helt i bund på tillid. Kun 31 % af fredericianerne har tillid til deres lokalpolitikere. Kun 31 % har tillid til måden kommunen er blevet drevet på siden sidste valg. Det placerer os i den nederste top ti – og jeg forstår det godt.
Jeg vil noget andet.
Jeg mener, hvad jeg siger. Jeg lytter, og jeg er oprigtigt nysgerrig på, hvad fredericianerne tænker og oplever. Sådan er jeg som menneske – og sådan vil jeg blive ved med at være, hvis jeg får lov at repræsentere jer i byrådet. Som folkevalgt har man ét klart ansvar: at lytte til borgerne og kæmpe for, at alle bliver behandlet ordentligt. Det kræver, at man tør tage dialogen – også når det er besværligt og ubehageligt. Det kræver, at man tager ansvar, også når det ikke giver likes. Og det kræver, at man husker, at man er menneske først – politiker bagefter.
Jeg har tidligere kæmpet for lovændringer, og opnået resultater og priser gennem dialog, ordentlighed, vedholdenhed og respekt. Jeg ved, at man kan flytte bjerge – hvis man virkelig vil lytte. Fredericia fortjener politikere, der ikke kun lytter, når det er valgkamp.