FREDERICIA

Fredericia fik besøg af miljøminister Lea Wermelin

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Sommerfugleskoven

Mandag den 17. maj blev verdens største sommerfugleskov indviet. Den ligger i Fredericia og er i øjeblikket en bar mark, men om nogle år når skoven er vokset, skal den gerne ligne en sommerfugl set fra oven. Og det er der en rigtig god grund til. Skoven er nemlig anlagt specielt til insekter og sommerfugle, og skal være med til at forbedre biodiversiteten i Fredericia.

I den anledning fik Fredericia besøg af miljøminister Lea Wermelin (S), som holdt tale, klippede snor og plantede træer til sommerfugleskoven.
Det var Fredericia Kommune, Landdal Feriepark og organisationen Plant et Træ som inviterede til indvielsen og en skoleklasse fra Fjordbakkeskolen afdeling Skærbæk, som arbejder med projektet ‘Tæt på Træer’, var også inviteret til fejringen. Det var i samarbejde med dem, at miljøministeren fik plantet træer til sommerfugleskoven.

#DKVILD

Efterfølgende var miljøministeren på besøg ved Hannerup Kirke, hvor Fredericia Kommune endelig ville afsløre deltagelsen i #DKVILD, som DanmarkC TV kunne afsløre for nogle uger siden. Ved Hannerup Kirke er Fredericias bidrag til konkurrencen at finde.

#DKVILD er en konkurrence, sat i gang af Lea Wermelin, som i al sin enkelthed går ud på, at blive Danmarks vildeste kommune. 92 af Danmarks 98 kommuner deltager i konkurrencen som løber til slutningen af 2022.

Ellers kan du se indslaget fra ministerens besøg herunder på lørdag klokken 10:

Husk at holde dig opdateret på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV