FREDERICIA BLIVER UNDERVANDSBY
Premieren på Disneys musical “Den Lille Havfrue” har fået topanmeldelser på stribe, efter den blev søsat i Operaen i København.
I august kommer musicalen til Fredericia – og her venter gæsterne et kæmpe setup.
Ikke mindre end 70 butikker vil være klædt i “Den Lille Havfrue”-Tema, med bl.a. stor vindues dekoration og gaderne vil blive klædt med dekonratationer i virene – der normalt bruges til jule-udsmykning.
Der er store forventninger til musicalens ankomst til Fredericia – og med de hidtidige anmeldelser kan man fristes til at sige, at “Den Lille Havfrue ” svømmer i succes.
Efter megasuccesen ”Disneys ALADDIN – The Musical” var der store forventninger til Fredericia Teaters opsætning af ”Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical”, som under stor bevågenhed fik premiere på Operaen i torsdags. Det blev en følelsesbetonet premiereaften, som endte triumferende for Fredericia Teater og Disney med et spontant stående bifald fra publikum efter tæppefald, der varede i mange minutter. Men ikke kun publikum var begejstrede, for i løbet af weekenden har også landets teateranmeldere afsagt dom over forestillingen, og der er ingen tvivl; ”Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical” er en kæmpe succes og lever til fulde op til de enorme forventninger.
Hele vejen rundt kastes der masser af stjerner og roser efter forestillingen fra et sjældent enigt anmelderkorps. Hele seks medier kvitterer med fuldt hus – seks ud af seks stjerner fra Politikens Lokalaviser, Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Avisen og bornibyen.dk samt fem ud af fem fra sjovforborn.dk. Og i mange af de landsdækkende aviser uddeles også fem stjerner til forestillingen. I Jyllands-Posten uddeler Henrik Lyding fem stjerner og udbryder: ” Sikke en havfrue!”, og skriver videre; ”Smittende veloplagt dansk udgave af ”Den lille havfrue” med imponerende scenografi og højt humør.” Fem stjerner er der også fra Jakob Steen Olsen, som både har anmeldt i Berlingske og BT og ligeledes er begejstret: ”Smittende overskud og drønflot teatermagi”, konstaterer han. Og i Børsen konkluderer Lars C.W. Wallenberg: ”Har De blot den mindste lyst til eventyr, går denne hjerteknuserforestilling rent hjem”.
Fem stjerner er der også fra bl.a. Jyske Vestkysten, Frederiksborg Amts Avis, Cphculture.dk og Q.dk, og selvom det ”kun” bliver til fire hjerter fra Kristian Husted i Politiken, er dommen ikke til at tage fejl af: ”Showet er visuelt og koreografisk overdådigt, festligt og særdeles velspillende”, skriver han i sin positive anmeldelse.
Der er ros til alle på produktionen, lige fra titelrolleindehaveren Kristine Yde som havfruen Ariel og Christian Lund som Prins Erik til hele det store cast, den amerikanske instruktør Lynne Kurdziel Formato og ikke mindst forestillingens visuelle design og overdådige kostumer.
Det er dog ikke kun anmelderne, der har dømt ”Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical” en stor succes. På premieredagen rundede musicalen 50.000 solgte billetter, og i weekenden er salget gået forrygende. Forestillingen spiller indtil 17. august på Operaen og rykker derefter til Fredericia Teater, hvor den opføres fra 28. august til 1. oktober.