FREDERICIA

FREDERICIA BAZAR LUKKER EFTER KUN 5 MÅNEDER – MÅSKE ER NY EJER PÅ VEJ

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Efter kun fem måneder – og ejerskifte, lukker Fredericia Bazar ved årsskiftet med den nuværende ejer ved roret

Der var stor opmærksomhed på den nye Fredericia Bazar, der åbnede på Vejlevej for godt fem måneder siden.

I butikken kunne man købe en del specialvarer, der kun handles få steder i Fredericia, og det har mange kunder nydt godt af.

 

 

Flere anmærkninger førte til sur smiley

Fredericia Bazar har fået flere anmærkninger fra fødevarerstyrelsen siden åbningen.

Ved en stikprøve, fandt fødevarerstyrelsen minimum 20 varer i kategorien; kødprodukter, mejeriprodukter, drikkevarer og tørvarer,  der var uden dansk mærkning og deklaration. Dette har to gange medført indskærpelse fra myndighederne. Det seneste besøg fra fødevarerstyrelsen udløste en sur smiley.

Fredericia Bazar lukker ned fra den første januar 2019, men afviser at der er tale om at Bazaren lukker helt.  Fredericia Bazar oplyser til DanmarkC TV, at man håber på at kunne overdrage virksomheden til en ny ejer. – Indtil da, kan man handle ind og spare 20%.