FREDERICIA

Fredericia Art Festival 2022

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Den 11.-13- november kunne kunstinteresserede igen samles til Fredericia Art Festival.

Fredericia Art Festivals formål er at sætte fokus på Fredericia og kunsten – ikke kun lokalt men også nationalt. Derfor var der på dette års Art Festival naturligvis en masse lokale kunstnere og flere kunstnere fra hele landet.

I den forbindelse åbnede Galleri Grow’ern, som holder til i den gamle kostald i Norgesgade, dørene, og de fire udstillere kunne stolt fremvise deres kunst til de besøgende.

I Galleri Grow’ern udstiller Annette Olander håndlavet keramik. Dorthe Christensen fremviser malerier og grafiske kort. Flemming Kastaniegaard beklædt væggene med fotografisk kunst og jernskulpturer fylder på bordene. Den sidste af de fire kunstnere er Carsten Medom Madsen, som udstiller en blanding af fotografier og malerier.

På dette års Art Festival havde de jul på programmet, og derfor var der både nisser, engle, julekort og meget mere.

Du kan se hele vores besøg i Galleri Grow’ern på lørdag den 19. november.