Fredericia er stærkest, når vi arbejder sammen
Læserdebat af: Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia
I Fredericia har det nylige budgetforlig dokumenteret en bemærkelsesværdig vilje til at samarbejde på tværs af politiske skel. De blå og røde partier er gået sammen om en aftale udenom Socialdemokratiet, det viser en fælles forståelse for, at byens fremtid og borgernes velfærd er vigtigere end partipolitik, der er styret af teknokratiet i forvaltningen.
De unge kræfter i de røde partier fortjener stor ros for deres omstillingsparathed. Evnen til at tænke nyt og indgå i konstruktive løsninger, der rækker ud over traditionelle ideologiske rammer, deres åbne tilgang og vilje til at finde fælles løsninger er et frisk pust, som lover godt for det politiske samarbejde fremover.
De borgerlige partier har også udvist stor fleksibilitet i forhandlingerne, samt dygtige politiske spidsfindighed for at få enderne til at nå sammen.
Fra sidelinjen har vi i Liberal Alliance et stærkt fokus på økonomisk ansvarlighed og frihed, men også evnen til at tage hensyn til bredere sociale mål for at sikre, at vi når frem til aftaler efter næste byrådsvalg der gavner hele byen.
Pragmatisme og vilje til kompromis skaber solide politiske resultater, og sikre byen fremtid.
I Liberal Alliance ser vi frem til at fortsætte dette gode samarbejde. Vi ser frem til at være en del af et politisk miljø, hvor vi på tværs af partiskel kan mødes om konkrete løsninger, der styrker Fredericia. De fremtidige mål for kommunen er klare: økonomisk vækst, bedre velfærd, og en bæredygtig udvikling. Det samarbejde, vi nu har set, giver os håb om, at vi sammen kan nå dem, uanset hvilken farve man har i politisk.
Fredericia er stærkest, når vi arbejder sammen, det har dette forlig til fulde vist.
Uanset om man er liberal eller socialt orienteret, skal borgernes penge forvaltes med omtanke, og vi skal sikre, at vi har råd til at investere i fremtiden, uanset om det er i skoler, ældrepleje eller infrastruktur mv.
Tager pragmatismen over, kan alle se, at samarbejde giver resultater for byen og dens borgere.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv