Fransk universitetsbygning skal bære navnet på kendt dansk-fransk Auschwitz-overlever
Auschwitz-overlever Arlette Andersen kan fredag den 18. juni fejre sin 97-års fødselsdag – en af de ”gaver”, som hun kan glæde sig over på dagen, er udsigten til, at universitetet i den franske universitetsby Clermont Ferrand til november vil ære og hylde hende ved at døbe en af deres bygninger Arlette Andersen.
En kreds af personer på det store universitet i den sydfranske by Clermont Ferrand, Université Clermont Auvergne, ønsker at udødeliggøre den nu 97-årige Auschwitz-overlever Arlette Andersens navn. Det skal ske til november, hvor en af universitetets bygninger bliver navngivet Arlette Andersen. Baggrunden for den flotte navngivning er Arlette Andersens stærke vidnesbyrd om at overleve Auschwitz under Anden Verdenskrig, et vidnesbyrd som hun har rejst rundt og givet ved 426 foredrag igennem 25 år – primært til unge mennesker på skoler og gymnasier i Danmark.
Arlette Andersen er født og opvokset i en jødisk familie i Marais-kvarteret i Paris i 1924. Efternavnet var Lévy. Da jødeforfølgelserne tog til i 1942, flygtede Arlette Andersen sammen med sin familie til byen Clermont Ferrand, som hørte til den del af Frankrig, som ikke var besat af nazi-Tyskland. I Clermont Ferrand begyndte Arlette Andersen at læse engelsk på universitetet, og netop den 25. november 1943 blev hun sammen med næsten 100 andre studerende og undervisere arresteret ved en stor tysk razzia. Alle på universitetet, over 1000 personer, blev tilbageholdt og undersøgt i jagten på jøder, modstandsfolk og kommunister. Arlette Andersen blev i januar 1944 efter et længere fangenskab deporteret til Auschwitz via transitlejren Drancy ved Paris.
Vidne til universitetets mørkeste timer
I forbindelse med produktionen af filmen om Arlette Andersen rejste jeg i 2015 til Clermont Ferrand for at filme og opleve det sted, hvor Arlette Andersen boede med sin familie, og hvor hun læste engelsk. I den forbindelse blev folk på universitetet bevidste om Arlette Andersens historie og den værdi, den har for især de unge mennesker. Siden 2015 har Arlette Andersens historie spillet en særlig rolle i forhold til universitetets arbejde med at fortælle historien om, hvad der skete på universitetet under Anden Verdenskrig.
Universitetets præsident Mathias Bernard har fra begyndelsen været meget begejstret og bevæget over Arlette Andersens historie. Allerede i 2015 modtog Arlette Andersen en fin medalje, da Mathias Bernard ønskede at gøre hende til æresmedlem af universitetet. Han er derfor meget glad for, at han har været med til at tage beslutningen om, at den bygning, der huser undervisning i multimedie og sprog, nu skal bære hendes navn. Det har været et oplagt valg af flere grunde – blandt andet fordi Arlette Andersen var studerende på universitetet under Anden Verdenskrig:
– Og så var hun vidne til de mørkeste timer på dette sted, fordi hun var et offer for den razzia, der fandt sted den 25. november 1943. Hun blev arresteret og deporteret til Auschwitz, hvor hun lykkeligvis overlevede.
– At give denne bygning hendes navn er naturligvis for os en hyldest til hendes rolle i historien om vores universitet, hun er et symbol på tankens frihed og et symbol på modstandskraft. Hun er også et symbol på pligten til erindring, fordi Arlette Andersen, fortrinsvis i Danmark, har været meget aktiv og engageret i at fastholde erindringen om Anden Verdenskrig – og ikke mindst om razziaen på dette universitet.
En bygning ladet med historie og minder
Den universitetsbygning, som til november bliver navngivet Arlette Andersen, ligger kun 100 meter fra det sted, hvor hun blev arresteret sammen med andre unge mennesker den 25. november 1943.
– Bygningen er ladet med historier og minder, men det er også en bygning, der vender sig mod fremtiden. De mennesker, der arbejder i bygningen, og de hundredevis af studerende, som her får deres undervisning hver dag, kikker mod fremtiden. I denne ånd, inspireret af Arlette, som altid kikkede mod bedre og lysere dage, håber vi på en fremtid og en mere håbefuld delt historie sammen, fortæller underviser på universitetet, Catherine Morgan-PROUX, som også er en af initiativtagerne til navngivningen af universitetsbygningen.
Catherine Morgan-PROUX var en af de første personer, jeg mødte under mit besøg på universitetet i 2015. Siden har jeg haft et meget spændende samarbejde med hendes omkring både filmprojektet og den bog, som jeg efterfølgende udgav. Catherine Morgan-PROUX har været, og er stadig, en af mine rigtig gode venner og en meget engagerede samarbejdspartner i Clermont Ferrand omkring hele projektet.
23 unikke breve om fangenskab og uvished
Da jeg i forbindelse med projektet fik adgang til de 23 unikke breve, som Arlette Andersen havde skrevet i sit fangenskab i Clermont Ferrand, var det Catherine Morgan-PROUX, der satte sig ned og skrev dem ud og efterfølgende oversatte dem til engelsk. Således kunne brevene anvendes i både film og bog, og på den måde fik vi også en værdifuld adgang til det unge menneske på blot 19 år, der sad arresteret uden at vide, hvad der skulle ske med hende. Brevene viser klart, som Catherine Morgan-PROUX udtrykker det, et menneske, der var meget fokuseret på, at det hele nok skulle blive godt igen, og at hun snart ville vende hjem til sin familie.
For Arlette Andersen er det en helt personlig ære, at hendes mangeårige indsats med at fortælle historien om at overleve Auschwitz, nu bliver anerkendt på denne helt særlige måde. Arlette Andersens navn bliver nu udødeliggjort, og således vil hendes mission for at sikre erindringen om Auschwitz og Holocaust leve videre. Personligt er jeg meget glad for og berørt over, at det projekt, som jeg indledte for omkring otte år siden, nu får denne markante milepæl i Frankrig, i Clermont Ferrand – netop det sted hvor historien startede for mere end 75 år siden.
I maj 2020 modtog Arlette Andersen det danske ridderkors som en anerkendelse for hendes indsats med at fortælle sin historie. I 2006 og i 2016 blev hun hædret med det franske ridderkors, Legion d´Honour, og er nu officer af den franske æreslegion. Navngivningen af den franske universitetsbygning bliver endnu en flot anerkendelse for hendes bidrag til historien om Anden Verdenskrig og nazisternes Holocaust.
Navngivningen af universitetsbygningen i Clermont Ferrand vil finde sted ved en officiel begivenhed den 25. november 2021 med en række prominente gæster. Ligeledes er det planen at den franske udgave af bogen ”Vi er her for at dø” om Arlette Andersens liv, skal udgives i netop denne uge i Clermont Ferrand. Ved samme anledning præsenteres en udstilling baseret på et udvalg af de breve, som Arlette Andersen skrev i hendes fangenskab fra 1943 til 1944.
Husk at følge os på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV og via facebook!
Læs nyhederne mens de sker – på www.DanmarkC.TV
Mest sete
