DanmarkC TV

Home 112 Frækt tricktyveri belønnet med civil anholdelse
Frækt tricktyveri belønnet med civil anholdelse

Frækt tricktyveri belønnet med civil anholdelse

0

Frækt tricktyveri belønnet med civil anholdelse

Tirsdag formiddag kl. 11.23, indfinder en 75-årig kvinde sig ved den indendørs hæveautomat, i Den Danske bank i Gothersgade i Fredericia.

Da hun vil foretage en kontanthævning, bliver hun forstyret af en sydlandskudseende mand, der vil vise hende noget på et kort.

Alt i mens den 75-årige kvinde uvidende lytter til hvad manden fortæller, lykkes det ham at trække 2000 kr. i automaten fra kvindens kreditkort.

Manden lader de 2000 kr. falde ned på gulvet, formegentligt for at skaffe dem af vejen få sekunder efter, men et vidne – en 54-årig fredericiansk mand – ser optrinnet og spørger ind til situationen. Da det går op for vidnet, at han netop står midt i et tricktyveri, foretager han en civil anholdelse – og får midt i tumulten kaldt assistance fra bankens personale, der straks hjælper med at tilbageholde gerningsmanden, og låse adgangsdørene.

En udenfor ventende gerningsmand tager flugten, da han opdager tumulten inde i banken.

Kort tid efter ankommer en politipatrulje og foretager en officiel anholdelse af gerningsmanden – en mand fra rumænien uden dansk statsborgerskab.

Gerningsmanden fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør.

Politiet efterlyser nu medgerningsmanden. Der er formodentligt tale om en rumænsk mand, 25-30 år, han var iført en sort jakke med hætte og en grå hættetrøje der gik ud over jakken.

Han var ligeledes iført sorte bukser, og på hovedet havde han en sort cap med hvis skygge og et “Q” lignende logo i midten, oplyser Jeppe Tranum fra lokalpolitiet til DanmarkC TV