Fra slam til brændstof: Produktion planlægges i Fredericia i 2024 efter lang tids forskning
Snart kan vi fylde tanken med brændstof lavet af slam fra vores spildevand. Det er kulminationen på mange års forskning, når vi efter planen allerede i starten af næste år kan tappe den første olie fra et raffinaderi i Fredericia, skriver Aarhus Universitet
FREDERICIA: Den politisk ansvarlig for området, er Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget siger til DanmarkC TV:
“Det er helt fantastisk, og vi har kendt til projektet i længere tid. Tænk sig, at vi kan omsætte decideret farligt affald til både brændstof og gødning. Man kan kun være begejstret!”, og forsætter:
“Vi er så heldige af have Crossbridge raffinaderiet her i byen, og at de arbejder intens på at omstille sig til en grønnere produktion af brændstoffer. Det er vores held,” slutter Tommy Rachlitz Nielsen.
Crossbridge Energy
Pressechef Torben Øllegaard Sørensen ved Crossbridge Energy i Fredericia er også glad for, at processen nu er så lagt fremme.
“I korthed går processen ud på, at slammet sættes under højt tryk og varmes op. Det giver en flydende olie, som sammen med den almindelige råolie blandes og kommer ud som diesel. Det vi på den måde ikke behøver at hente op fra jorden, kan blive dernede, og dermed sparer vi på CO2.”
“Vi har allerede testet den CO-proces (samarbejdsproces) og fundet ud af, at det kan vi godt. Crossbridge er blevet certificeret til bl.a. denne proces tilbage i 2020.”
Sludge to Fuel
Fredericia Spildevand og Energi A/S skal stå for den første del af processen, hvor olien udvindes, og Crossbridge Energy efterfølgende får olien kørt ud til raffinaderiet, og færdiggør processen.
“Vi har fået EU-støtte til arbejdet, og regner med af producerer de første 5.000 kubikmeter. Det svarer til en dags udkørsel med tankvogne fra raffinaderiet,” forklarer Torben Øllegaard Sørensen.
Aarhus Universitet
Patrick Biller, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet, forklarer:
”Den råolie, vi får ud af slammet minder meget om den fossile olie, vi kender, og den kan på samme måde raffineres til kerosen, som vi kan bruge til for eksempel flybrændstof. Det er dermed en teknologi, der kan få betydning for en mere klimavenlig transport,”.
Det har i dag ikke været muligt for DanmarkC TV, at få en kommentar fra direktør Peter Daugbjerg Jensen ved Fredericia Spildevand og Energi A/S der er første led i produktionen, og dermed én af medaktørerne.
Samarbejde
Det er stærke kræfter der er gået sammen: Fredericia Spildevand, Circlia Nordic, Krüger, Aarhus Universitet og raffinaderiet Crossbridge Energy, og som etablere et stort demonstrationsanlæg til spildevandsbehandling. Hvis alt går efter planen, kan drømmen om at få fly, skibe og lastbiler til at køre på slam realiseres allerede i det nye år, meddeler Aarhus Universitet.
Anlægget
Anlægget, der er på størrelse med to 40-fods containere, kan producere 1400 ton bioolie om året. Hvis forskerne i teorien får adgang til alt slam fra alle de danske spildevandsanlæg, vil det svare til cirka to procent af nationens samlede forbrug af fossile brændsler.
Nu venter forskerne blot på at få de sidste myndighedsgodkendelser på plads, før de kan flytte deres forsøgsaktiviteter ud af laboratoriet til havneområdet i Fredericia.
Restprodukter
Når slammet er forvandlet til bio-olie, er der stort set kun fosfor tilbage. Det kan vi bruge som værdifuld gødning i stedet for at sprede forurenende gylle eller importere det fra udlandet.
Og så er der vand. Kulsort vand.
Det forte vand udgør op imod 90 procent af det materiale, der kommer ud af HTL-anlægget i den anden ende, når det bliver ”fodret” med spildevandsslam, og det viste sig i de første mange eksperimenter at være ekstremt forurenet.
Det fortæller Leendert Vergeynst, adjunkt ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.
Han forsker i spildevandsrensning, og det han så, da han fik de første vandprøver fra slam-projektet, var ikke godt.
”Det lignede sort kaffe og havde en 100 gange højere koncentration af giftige organiske komponenter. Vi var oprigtigt bekymrede, for at det var et problem, vi ikke kunne løse tilstrækkeligt effektivt,” siger han.
Leendert Vergeynst blev i 2019 hentet til Danmark for at hjælpe med at løse problemet. Siden har han opbygget en forskergruppe på Aarhus Universitet med speciale i mikrobielle vandrensningsteknologier, og i dag er de i fællesskab nået så langt, at de kan rense vandet fra HTL-anlægget med stor præcision.
“Når man arbejder med at optimere rensningsteknologier, så handler det om at forstå samspillet mellem mikroorganismerne og de forurenende stoffer i vandet og styre de biokemiske processer præcist. På den måde kan vi fjerne både farmaceutiske rester, biocider, hormoner og næringsstoffer,” siger han.
De bakterier, som lever af blandingen af næringsstoffer og organisk materiale i det beskidte vand, vokser hurtigt og bliver til en klæbrig masse, som jævnligt skal fjernes. Forskerne er derfor allerede i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge denne suppedas af bakterier til nyttige formål. For eksempel kan den blive til ny biomasse i HTL-anlægget og dermed omdannes til mere olie, og måske kan forskerne endda designe nogle helt særlige processer, der kan få overskudsbakterierne til at producere bio-plastik.
”Det, vi kalder forurenet vand, skal vi til at se som en værdifuld resurse med mange kulstofforbindelser. Vi har et kæmpe potentiale for at udnytte det bedre til nye og bæredygtige produkter. Vores håb er, at vi med fuldskalaprojektet i Fredericia kan blive meget klogere på, hvordan vi kan gøre det effektivt,” siger Leendert Vergeynst.
Mest sete
