Kort Nyt

Fra minder til bog: Lær at skrive dine erindringer

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Journalist og forfatter Thomas Kvist Christiansen inviterer til workshopkursus 

Pressemeddelelse: Journalist og forfatter Thomas Kvist Christiansen har 15 års erfaring med at skrive erindringsbøger og vil dele sin viden om, hvordan man griber skriveprocessen an, finder information og får trykt sin bog. 

På kurset lærer deltagerne simple metoder til at sætte gang i skriveriet, bruge gamle breve, dokumenter og fotos som inspiration, samt søge information i arkiver. 

Der vil også være fokus på, hvordan man får trykt sin historie professionelt. Efter kurset vil der være en opfølgende dag, hvor deltagerne kan få feedback på deres arbejde og hjælp til at overkomme eventuelle udfordringer.

“Kurset henvender sig til alle, der ønsker at skrive deres livshistorie, men måske mangler motivation eller konkrete værktøjer til at komme i gang.” skriver Thomas Kvist Christiansen i en pressemeddelelse.

Kurset afholdes hos i Fredericia lørdag den 7. september 2024. Tilmelding kan ske på Thomas Kvist Christiansens hjemmeside.

Thomas Kvist Christiansen. Privatfoto.