Børge blev født på Sct. Joseph i Fredericia, den 13.6. 1960 og var en velskabt dreng. Han er opvokset i Snoghøj ved Fredericia, og gik på Erritsø centralskole. Børges familie var som alle andres - men Børges far havde en stor trang til alkohol. Det resulterede i at det ofte gik højt for sig mellem Børges mor og far. Da Børge blev 12 år gik hans forældre fra hinanden og Børge blev boende sammen med sin far.
Børge var en energisk dreng, der nød vandski, knallertkørsel, svømning, dykning og sejlads, men da Børges forældre gik fra hinanden kom skår i glæden, ved de mange aktiviteter. De første dage oplevede Børge som gode, til trods for situationen, men det viste sig hurtigt at faderens forbrug af alkohol var stort. Meget stort. Nu var Børges mor der jo ikke længere - så faderens aggressioner gik ud over Børge. I starten håbede Børge på at det kun var en overgangsperiode at faderen var lidt hård ved ham, men det skulle vise sig at det kun eskalerede derfra. Det blev værre og værre, også hårdheden i faderens ageren overfor Børge blev voldsom.
Da Børge blev 14 år, flyttede han hjem til sin mor. Moderen havde fået en ny kæreste - en mand der var sød og rar ved både hende og Børge. For Børge var det en ny far. En far han aldrig havde haft. En far der spillede bold med ham og var der for ham. Børge lyste op og blev hurtigt igen en glad dreng.
En dag da Børge var 17 år, besluttede han og kæresten at snuppe en enkelt øl i byen. Børge skulle op på job næste dag, så de var fast besluttet på, at de kun skulle have en enkelt øl. I byen mødte de bekendte, og da de ville bryde op for at tage hjem, overtalte de bekendte Børge og kæresten til at tage med dem hjem. Skæbnen ville at de bekendte havde tabt nøglerne til deres lejlighed, og der stod de alle fire udenfor hoveddøren og kiggede op på en låst dør. Et vindue stod på klem, og Børge var hurtig til at melde sig som frivillig til at klatre op og kravle ind - for at kunne låse lejligheden op indefra. Det gik også godt - lige indtil at Børge var på vej ind af vinduet. Han faldt ind på gulvet i lejligheden og kunne ikke røre sig. Han var landet med hovedet oven på sin hånd. Han bed i sin finger, men det føltes som om at den sov. De andre kravlede ind ad vinduet til ham, og sagde at han skulle rejse sig. Børge kunne ikke bevæge sig. Efter gentagende forsøg på at få Børge til et rejse sig, ringede de efter hjælp. Kort tid efter stod to Falckreddere i døren sammen med en læge. I mens Falckredderne tilså Børge blev lægen stående i døråbningen - Børges bekendte var påvirkede, så lægen gik ikke ind og tilså Børge. Intetanende om hvor slem situationen med Børge var, tog de to Falck-folk Børge under armene og i benene, og løftede ham ud på båren - med Børges hoved dinglende.. Derefter gik turen til Fredericia sygehus. På Fredericia sygehus kan man ikke umiddelbart forklarer hvad der er kommet til Børge, så de klipper al hans tøj af. De stikker ham med nåle for at fremkalde en reaktion, men uanset hvor hårdt de stikker, kan Børge intet mærke. Herefter kan Børge ikke huske mere . før han vågner op dagen efter på vej ud af en ambulance ved Vejle Sygehus. Intetanende om at han havde været i Odense de seneste mange timer, og havde fået sat sin nakke på plads. Nakken var brækket. I Vejle bliver han indlagt på intensiv fra den 7.11. 1977 og frem til den 16.1. 1978. Herefter bliver han indlagt i Holbæk til genoptræning i perioden 16.1. 1978 til 14.12. 1978.
De løftede mig bare ud på båren - imens mit hoved bare dinglede... Børge Larsen
I starten besøgte Børges kæreste ham dagligt ved sygesengen på intensiv afdeling i Vejle. Med tiden blev besøgene færre og da Børge blev indlagt til genoptræning i Holbæk, ebbede forholdet helt ud. Børge var nu single og bundet til en kørestol - formegentligt resten af sine dage.
Efter ulykken befandt han sig lammet fra brystkassen og ned. Dette resultat af en tragisk faldulykke efterlod ham bundet til en kørestol og markerede en markant ændring i hans hverdag. Efter at have tilbragt et år på hospitalet, vendte Børge hjem, men hans liv var, som han kendte det, gået i stå. I årene efter ulykken mærkede Børge ingen støtte fra sin far. Hans far talte ofte nedværdigende til ham og faderens alkoholmisbrug kulminerede da Børge var 24 år gammel. I sin Morris Mascot kørte Børges far - beruset - frontalt ind i en modkørende lastbil. Han blev dræbt på stedet. Børge kunne ikke mærke en egentlig sorg over at have mistet sin far. Det var mere dét Børge følte som trist.
Heldigvis fandt Børge en vej tilbage til livet. Den 8. august 1988, da han fik adgang til en handicapbil. Dette blev et vendepunkt i hans liv, der banede vejen for hans rejse til selvhjulpenhed. Han var ikke længere låst til sin kørestol; kørestolen kunne nu blive hans førersæde i bilen, hvilket gav ham friheden til at komme rundt på egen hånd. Dette vendepunkt udløste en ny appetit på livet. Han blev aktiv i forskellige foreninger, mange af dem inden for handicapområdet, og begyndte at tage del i lokalpolitik.
Fakta om handicapbiler i Fredericia
I Fredericia tager det fra 30-50 uger fra forvaltningen modtager en ansøgning om bevilling til handicap til ansøger får tilsagn eller afslag. Disse sagsbehandlingstider er politisk besluttet. Der er mange ting der spiller ind når forvaltningen skal undersøge en sådan sag, der skal indhentes helbreds oplysninger og andre ting. I Fredericia fortæller forvaltningen dog, at sagsbehandlingstiden ofte er hurtigere og under 30 uger. Kommunen har ingen opgørelser over hvor mange handicapbiler der kører rundt på bevilling eller hvor mange ansøgninger de årligt modtager - eller hvor mange afslag eller tilsagn de giver.
En dag møder Børge en skøn ung kvinde som han forelsker sig i. Skæbnen ville at forelskelsen var gensidig, og på trods af Børges handicap fik de et forhold til at fungere, med de udfordringer der er forbundet hermed. Deres dybe snakke ramte ofte spørgsmålet om et fælles barn – men Børge var ved faldulykken blevet lammet fra brystet og nedefter, og det satte parrets drømme om børn skakmat. Men tanken om ikke at kunne viderebringe familien gennem fællesbørn nagede dybere end de kunne leve med. Hvordan kan en mand der er lam fra brystet og ned overhovedet have en chance for at blive far? Det skulle vise sig at de kommende år ville blive banebrydende.
Parret undersøgte alt hvad de kunne omkring muligheden for at blive forældre sammen. De talte med fertilitetsklinikker og læger i et stort antal. Pludselig en dag var der bid – en læge inviterede dem til et forsøg på klinikken. Forsøget indebar en vibrator der skulle stimulere Børges lem, så der kunne hentes sæd ud. Selvom at parret havde håbet om at blive forældre intakt, så var de alligevel skeptiske på om noget så simpelt som en vibrator kunne være en del af løsningen på deres store ønskerejse. Da dagen for besøget på klinikken kom, var det som om at sidde i en rutchebane – følelserne sad uden på tøjet. Da de kom ind på klinikken talte de med lægen, og kort tid efter gik forsøget med vibratoren i gang. Børges lem reagerede straks på forsøget, og for første gang kunne parret se en mulighed for at deres drøm kunne gå i opfyldelse.
Nu var der udvundet sæd fra Børge – nu var det næste store skridt. Kæresten skulle have taget æg ud som skulle insemineres. Det lykkedes at befrugte et af kærestens æg, og nu skulle det sættes op i hendes livmoder. Nu var det bare at håbe.
Det var nogle lange dage. Ventetiden på svar om missionen med at sætte det befrugtede æg op i Kærestens livmoder var lykkes. En dag i december 1996 kom svaret som de næsten ikke havde turde håbe på - Kæresten var gravid, og de ventede en søn. Der var glæde at sporer i den lille familie. Det umulige var sket - de skulle være forældre. 24. august 1997 klokken 22:12, fødte Børges kæreste en velskabt dreng på fødeafdelingen på Fredericia sygehus. Nu var lykken gjort. Da tiden kom hvor den lille familie skulle hjem i deres lejlighed i Korskærparken, var det en stolt Børge der kørte bilen. Parret havde på det tidspunkt en ombygget lejlighed - hvor en ét værelses lejlighed var sammenbygget med deres lejlighed - og indrettet som soveværelse. Nu kunne hverdagen bare komme an. Børge var klar til at tage del i arbejdet omkring deres søn, men han måtte sande at han aldrig ville kunne skifte drengens ble - eller nogensinde spille fodbold med ham. Men så fandt Børge på ting de kunne lave i fællesskab, og her blev LEGO en væsentlig faktor. De kunne nemlig samle lego sammen - Børge vejledte og kiggede i brochuren - og sønnen samlede LEGO figuren, klods efter klods. Om vinteren var Børge et hit - på sin kørestol efterspændt af kælke, trak han sønnen og dennes venner rundt - til stor sjov og glæde. For Børge var accepteret - og har altid været det af sønnens kammerater. For dem var Børge ikke handicappet - han var deres bedste vens far.
I 2003, byggede Børge og hans kæreste et helt nyt hus i Fredericia. Et hus med alle regler for hjemmepleje opfyldt. Rummene var større og alt var klart til den lille familie. Her har de skab de optimale rammer for deres familie, og nyder hver eneste dag - i taknemlighed. Børge elsker naturen og sammen med sin kæreste tager de på camping i en specialindrettet campingvogn der kan hænges bag på Børges handicapbil.
Flere gange om dagen sætter Børge snoren i sin hund, og så går det lystigt afsted på hygge gå-køretur i det flotte naturområde Børge bor i. Men det stopper ikke her. Børge elsker at lave mad i sit køkken. Det er ikke alt han kan klare selv, men han elsker at være ved komfuret og tilberede aftensmåltidet. Og det er muligt - for med de rette hjælpemidler er Børge så selvhjulpen at han kan rigtig mange ting selv - og resten hjælper hans kæreste gennem mange år med.
Intet står i vejen for den der har viljen... Børge Larsen
Børge holder stadig af at køre forbi Fredericia havn, en tur rundt i kanalbyen. "Vandet drager," siger han. Denne tidligere vandsportsentusiast finder stadig glæde ved at være tæt på vandet, om end på en anden måde end før. Det er Børges mantra, at fokusere på det, han kan, i stedet for det, han ikke kan. Han er et eksempel på, at det er muligt at finde en ny vej efter en tragisk ulykke. Børge Larsen har brugt sin kraft og beslutsomhed til at skabe et liv fyldt med mening og formål efter en skæbnesvanger ulykke. Han har formået at se lyst på livet og har i sandhed udlevet sit mantra. Børge blev for få måneder siden svigerfar - og for få uger siden fødte hans svigerdatter hans første barnebarn. En velskabt dreng. Børge har holdt sit eget barnebarn i armene - og den følelse af at noget er fuldendt kan Børge ikke beskrive. Det er det hele værd - fortæller han til DanmarkC TV Intet står i vejen for den der har viljen - slutter Børge Larsen sit interview med DanmarkC TV