Trinitatis Kirkegård dannede fredag rammen om mindehøjtidelighed, da Forsvarsbrødrene samledes for at ære de ca. 500 dragoner, der faldt i 1657
Dagen i går, fredag den 24. oktober, stod i erindringens tegn i Fredericia, da to separate, men beslægtede, begivenheder blev markeret. Dagen startede med fokus på byens egen dramatiske militærhistorie og sluttede med at ære nutidens internationale fredsbevarende indsats.
Til minde om de ca. 500 danske dragoner, der den 24. oktober 1657 blev slået ihjel under det svenske angreb på og erobring af Fredericia Fæstning, afholdte Forsvarsbrødrene en minde- højtidelighed ved ”Dragon-graven” på Trinitatis Kirkegård fredag den 24. oktober. efter en kort mindetale blev Hærens krans traditionen tro lagt til minde og erindring om de faldne.
Efter kranselægningen gik turen til FN-støtten lige foran Bülows Kaserne på øster voldgade, hvor Danmarks veteraner lagde en buket i anledning af FN -dagen.

