FREDERICIA

Forstas kommer til Fredericia

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Virksomheden flytter hovedadministration og lager til Fredericia Kommune

Forstas arbejder med grøn pleje i offentlige områder, ved offentlige institutioner og ved erhvervsvirksomheder. Det er altså dem som holder vej og jernbane fri og farbar. De har i øjeblikket til huse i Vejle, men nu kommer de altså her til kommunen.

Ejer og administrerende direktør for Forstas, Thomas Munch Sørensen, fortæller at det især var Fredericia Kommunes og Business Fredericias ihærdige arbejde som fik dem til byen.

“De (Fredericia Kommune & Business Fredericia, red.) havde en afgørende rolle i valget. Vi kiggede både i Kolding, Vejle og Middelfart, men der var en god velvilje her i Fredericia, til at finde en god beliggenhed og få arealet lavet så det passede til os.”

Du kan se med fra dagen hvor det første spadestik blev taget, nu på lørdag klokken 10.