Læserdebat

Forslag om mindre idræt i skolen møder kritik fra Venstre-byrådsmedlem

Læserdebat af: Niels Martin Vind, byrådsmedlem for Venstre, foreningsinstruktør og underviser

Mattias Tesfaye vil have mere ro og orden i folkeskolen og vil derfor indføre flere sanktioner for uacceptabel opførsel. Der er ikke så langt fra et klassisk borgerligt dannelsesideal om at man skal opføre sig ordentligt til den position som vores socialdemokratiske minister står på.

Det optimale er selvfølgelig, at lærerne laver så spændende undervisning og eleverne har så stor respekt for lærerne, at sanktioner ikke er nødvendige. Men alle, der som undertegnede der har været tæt på en byskole i Fredericia kommune og fx været fodboldtræner for drenge, hvor nogle havde udfordringer, VED at faste rammer og konsekvenser, som fx en 10 minutters pause fra fællesskabet hvis man har opført sig uacceptabelt, er nødvendigt af hensyn til netop fællesskabet.

Selvfølgelig er der ved ministerens forslag pædagogiske forskere, der er mod sanktioner og tror alt kan løses ved samtaler og flere penge til skolerne. Jeg synes disse forskere skulle bevæge sig ned fra deres elfenbenstårn og fx melde sig som fodboldtræner i den lokale fodboldklub og teste deres teorier.

Faste rammer giver tryghed, både for de urolige udadreagerende elever, men også for de mere indadvendte elever, der uforskyldt bliver taberne når vilde elever får lov til at styre klasserummet og frikvartererne.

Når der sker mobning eller vold skal vi altid stå på ofrenes side uanset om de elever, der har opført sig uacceptabelt, har en diagnose eller ej. Hvis man vokser op i et konsekvensløst samfund, så kan det stikke af, når børnene bliver ældre.

Det er dog uforståeligt, at undervisningsministeren i samme omgang vil reducere kraftigt i idrætstimerne i folkeskolen samt fjernet kravet om 45 minutters aktivitet hver dag. Her har eleverne muligheden for brænde energi af, der ellers kan komme til udtryk på en ukonstruktiv måde.

Samtidig turnerer ministeren rundt med budskabet om, at skolen skal blive mere praktisk orienteret, det kan idræt netop hjælpe med. Lad os derfor håbe, at ministeren fortryder. Ellers må mine kollegaer i børne- skoleudvalget lave en Fredericia-model med mere idræt end ministeren lægger op til.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv