Kultur

Forår på Museumsgården Kringsminde – Uld & Urter

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Forår er kommet til Museumsgaarden Kringsminde, og de inviterer nu til en dag fyldt med uld og urter. Arrangementet finder sted lørdag den 22. april kl. 11-16 og byder på en lang række aktiviteter for både børn og voksne.

På gården vil man kunne opleve får blive klippet, og ulden blive bearbejdet og farvet. Landmændene vil arbejde i marken, og havefolket vil være i gang i gårdens urtehave med forårs klargøring. Fårehyrderne vil også vise, hvordan man arbejder med får og hyrdehunde. Der vil være en udstilling af en stensamling fra oldtiden, og også masser af tid til at være kreativ, og man kan prøve at arbejde med uld i uldværkstedet, deltage i billedvævning, lave et stoftryk på en mulepose, trykke på karton til kort eller billeder, fingerstrikke og kniple. Der vil også være børnelege fra gamle dage, og man kan se de frivillige kniple. Det hele foregår på Museumsgaarden Kringsminde, Kringsmindevej 9, 7000 Fredericia.

Stemningsbillede fra Kringsmindes påskearrangement i 2022. Foto: DanmarkC TV

Man kan også få noget lækkert til ganen, der vil blive sørget for pandekagebagning på bål. Gårdens café vil også sælge kaffe, te, saft og kage, mens “Smag på Lillebælt” vil fortælle om lokale mad- og drikkevarer.

Der vil desuden også være salg på gården, en pilefletter laves stativer til krukker, du kan købe jordbærplanter, man kan besøge gårdbutikken eller Fredericia og omegns Biavlerforenings stade, samt Frøsamlerne. Vær dog obs. på at der bruges mobilepay. Hestevognskørsel vil også blive arrangeret i nærområdet.

DanmarkC TV besøgte i 2022 Kringsminde i samme periode omkring påske, indslaget derfra kan du se herunder:

Arrangementet foregår på Kringsminde, Kringsmindevej 9, 7000 Fredericia og alle er velkomne. Museumsgaarden Kringsminde byder velkommen til en dag fyldt med sjov, kreativitet og læring – Det er vigtigt at påpege, at der kan forekomme ændringer i programmet.