Politiets døgnrapport
For godt til at være sandt: Hækklipning for 700,- kr. var bedrageri
Fredericia: Tilbud om hækklipning, fliselægning eller asfaltarbejder kan være bedrageri, og er et tilbagevendende problem i sommerperioden
En grundejer blev den 3/4-23 kl.13.56 kontaktet af en ukendt mand, der tilbød at klippe hækken for 700,- kr.. Beløbet skulle betales forud.
Den 28/6-23 er grundejeren både træt af at vente, og erkender at han nok er blevet bedraget, for “hækklipperen” er ikke vendt tilbage. Derfor er bedrageriet først anmeldt nu.
Politiinspektør Mikkel Ross oplyser, at disse “tilbud” ikke er ukendte i sommertiden, og anbefaler at grundejere benytter kendte firmaer.
Der pågår efterforskning, og der er enkelte spor politiet kan arbejde med. Har andre været udsat for noget tilsvarende kan henvendelse ske på telefon 1-1-4.