Folkeskolen – den snørklede buffet med alt for mange chefkokke

Læserdebat af: Helene Lykke, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance

I mit sabbatår arbejdede jeg som lærervikar, og her oplevede jeg voldsomme forskelle på skolernes faglige niveau, sociale miljø og ledelsesstruktur – og det billede genkender jeg desværre stadig i dag, som kandidat til byrådet i Fredericia.

Det er desværre sådan, at 17,6% af de fredericianske elever dumper i dansk eller matematik. I Fredericia har man som mange andre steder eksperimenteret med stordrift – f.eks. ved at dele skoler op i udskoling ét sted og indskoling et andet. Det kan virke rationelt med stordriftsfordelene som fx sparring mellem udskolingslærere og få lokationer med fysiklokaler på papiret, men vi glemmer tre meget essentielle ting: symbiosen mellem børn og unge, det tykke ledelseslag og skoleskiftets betydning for læring.

Børn lærer af hinanden – ikke kun hvordan man leger forskellige lege i skolegården, men også hvordan man henter en gårdvagt, hvis en ven er ked af det. En elev i 0. klasse spejler sig i de ældre elever, mens en elev i 9. klasse udvikler ansvarsfølelse ved at være rollemodel for de yngre. Denne form for dannelse og social læring er svær at fastholde, hvis en skole udelukkende rummer enten små eller store elever. Dermed risikerer vi at miste noget værdifuldt – noget, man ikke kan læse sig til i en bog

Samtidig medfører den nuværende skolestruktur flere ledelseslag og mere bureaukrati, og det er dyrt. I Fredericia er der faktisk hele seks ledelseslag fra lærer til kommunaldirektør. Ved at vende tilbage til den gamle skolestruktur, hvor man som udgangspunkt har 0.-9. på samme sted, kan vi automatisk skære et lag fra, og så kunne man muligvis også kigge på, om der kan fjernes flere. For det tykke ledelseslag fjerner indlysende nok beslutningerne fra klasselokalet og koster penge, der i stedet kunne bruges på bøger, co-teaching eller flere uddannede lærere.

En af de konsekvenser, som ofte nævnes af både forældre og enkelte lærere, er, at eleverne mister op mod et helt skoleår ved skoleskift – en realitet, der i dag gør sig gældende for alle folkeskoler i Fredericia, med undtagelse af Fjordbakkeskolen.

Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie, kendt for værket Synlig læring, har gennem omfattende analyser undersøgt, hvilke faktorer der har størst indflydelse på elevernes læringsudbytte. Ifølge Hattie har eksempelvis lærernes tydelighed en positiv effekt på 0,75, og positive familiedynamikker 0,52. Til sammenligning har det at være blevet ammet som spæd en minimal effekt på 0,04. I den negative ende af skalaen finder man blandt andet familier på offentlig forsørgelse med -0,12, depression med -0,36, ADHD med -0,90, og skoleskift, som vurderes at have en effekt på -0,34.

Selvom Hatties tal naturligvis ikke bør stå alene, understøttes billedet af meldinger fra både forældre og lærere, som oplever, at skoleskift kan have en betydelig indvirkning på børnenes trivsel og læring. Det rejser spørgsmålet, om skolestrukturen i Fredericia ikke bør justeres, så vi i højere grad understøtter elevernes kontinuitet og læring?

Modargumentet er, at lignende skolestrukturer eksisterer i andre dele af landet – uden at man ser samme høje andel af elever, der ikke består. Det må derfor forventes, at en ændring i skolestrukturen ikke mindsker dumpeprocenten til landsgennemsnittet, men måske kan det være én justering af mange, som i sidste ende sikrer en lavere dumpeprocent, og der med også Fredericias sokkel.