FREDERICIA

Fodboldskole for U11 og U12 piger løber snart af stablen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I Trelde og Erritsø har Fredericia KF haft stor succes med projektet ‘Træningsivrige piger’. Over 30 piger møder op til den ugentlige træning og ikke nok med det skal hele Fredericia KFs trup på fodboldskole i Trelde. Her skal de spille fodbold med piger fra store dele af Jylland, og ikke nok med det kommer den kvindelige landsholdstræner Lars Søndergaard, på besøg ved fodboldskolen.

Det har været vigtigt for træner Thomas Nordin Frost, at pigerne kunne se sig selv i boldspillet. Derfor er projektet ‘Træningsivrige piger’ skabt med udgangspunkt i, at møde pigerne hvor de er. Der er derfor fokus på det sociale og boldspillet, så tilbuddet bliver bedre for de unge piger, som mister interessen for fodbold i større grad end drenge.

Og det virker også som om, at det har givet pote. I hvert fald er træningslejren udsolgt, alle 60 pladser er væk, og det er de rigtig glade for i Fredericia KF. Det vidner nemlig om, at pigerne gerne vil boldspillet.

Det er også håbet, at et besøg af Lars Søndergaard kan være med til at give blod på tanden, for som Thomas Frost fortæller, er der før skabt kvindelige landsholdsspillere i Fredericia, og det skulle vi gerne blive ved med.

Ellers kan du se indslaget på lørdag klokken 13, lige her:

Husk at holde dig opdateret på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV