Læserdebat af: Helene Lykke, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance
Fredericia Kommune har de seneste år hældt millioner af kroner i folkeskolen. Sidste år fik skolerne 5,5 mio. kr. øremærket til at hæve karaktererne. Alligevel gik både Kirstinebjergskolen og Ullerup Bæk Skolen tilbage ved sommerens eksamener. Resultaterne taler tydeligt: Eleverne ligger fortsat under landsniveauet, og dertil var dumpeprocenten i dansk og matematik i 2024 på 17,6%. Det er en klar indikation af, at flere penge i sig selv ikke er løsningen.
Hvis vi virkelig vil rykke på folkeskolen, kræver det ændringer. Et oplagt sted at starte er skolestrukturen. I dag skal man skifte skole, når man når 7. klasse, og det nævner professor J. Hattie kan have en læringseffekt på -0,34. Fjordbakkeskolen, der går fra 0. til 9. klasse, er til gengæld den skole, der klarer sig bedst i kommunen, med et gennemsnit på 8,1. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det skyldes strukturen, men det er bestemt en knap, der er værd at skrue på.
Samtidig må vi tage fat om ledelsen. I dag er det kommunen, der styrer indkøb af materialer osv., men jeg mener, at skolebestyrelserne selv bør have ansvaret for drift og ansættelse af ledere. Hvis resultaterne ikke er gode nok, skal der kunne handles hurtigere.
Et andet tiltag er videndeling. I dag arbejder skoler og lærere ofte i siloer. Der burde være større fokus på sparring på tværs: Hvad virker? Hvilke nye materialer findes der? Hvordan håndteres udfordringer bedst? Hvordan styres økonomien? Det er ineffektivt, at hver skole skal opfinde den dybe tallerken selv, og ser man til Ullerupbæk skolens mangel på økonomistyring, så er det bestemt værd, at skolerne videndeler.
Børn skal have den støtte, de har brug for – i tide. En diagnose skal ikke være adgangsbilletten. Nogle elever klarer sig med støtte i en almen klasse, andre har bedst af mellemformer, og for nogle er en specialskole det rette. Det værste, vi kan gøre, er at lade stå til, som vi desværre ser i familieafdelingen. Når forældre beder om hjælp, er det fordi, der er noget galt, og her er det vigtigt, at vi møder forældrene med tillid i stedet for mistro.
Det nytter med andre ord ikke, at vi bliver ved med at poste flere penge i et system, som er så mangelfuldt. Hvis vi virkelig vil nedbringe dumpeprocenten og hæve karaktererne, så må vi turde at ændre måden, vi arbejder på: En skolestruktur der skaber stabilitet, skolebestyrelser med reelt ansvar, stærkere samarbejde mellem skoler – og en helhedsorienteret indsats, hvor børn får hjælp, når behovet opstår.
Det er ikke flere midler, der løfter folkeskolen. Det er viljen til at gøre tingene anderledes.