Mens antallet af fattige børn falder i over halvdelen af landets kommuner, går udviklingen den modsatte vej i Fredericia. Her er andelen af børn i relativ fattigdom steget det seneste år.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på data fra Danmarks Statistik for 2024, tegner et opdelt landkort over børnefattigdom. Mens mere end halvdelen af landets kommuner kan fejre et fald i andelen af udsatte børn, hører Fredericia til blandt de 31 kommuner, hvor kurven er knækket den forkerte vej.
I Fredericia er andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, steget med 0,1 procentpoint det seneste år. Det betyder, at 6,5 procent af kommunens børn nu lever under fattigdomsgrænsen. Dette tal placerer Fredericia markant over landsgennemsnittet, som ligger på 4,3 procent, oplyses det i en pressemeddelelse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd til morgen.
Negativ udvikling lokalt
Udviklingen i Fredericia står i kontrast til den generelle tendens på landsplan, hvor antallet af fattige børn samlet set er faldet med cirka 900. Det betyder, at der nu er 48.600 børn i Danmark, der lever i familier under fattigdomsgrænsen.
Selvom en stigning på 0,1 procentpoint kan virke beskeden, fastholder det Fredericia i den tungere ende af statistikken sammenlignet med nabokommuner som Middelfart og Vejle, hvor andelen af fattige børn er henholdsvis 3,8 og 4,5 procent. Geografisk set ligner det kommunale fattigdomskort sig selv, hvor områder som Sydjylland og Vestegnen generelt har højere forekomster end Nordsjælland.
Konsekvenser for børnelivet
Tallene dækker over familier, hvor indkomsten er under halvdelen af medianindkomsten, og hvor der samtidig ikke er en formue at trække på. For de børn, der vokser op under disse vilkår, har økonomien konkrete konsekvenser for deres hverdag og fremtid.
Ifølge Sune Caspersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er tallene bekymrende for de berørte børns trivsel.
”Børn, der vokser op i relativ fattigdom, lider typisk en række afsavn i hverdagen og trives generelt dårligere end deres klassekammerater,” siger Sune Caspersen og påpeger, at effekterne rækker langt ind i voksenlivet:
”Børnefattigdom sætter spor. Vi ved fra forskningen, at hvis man vokser op i en relativt fattig familie, er man i øget risiko for som voksen at få en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet eller kortere uddannelse,” udtaler Sune Caspersen i meddelelsen.
”Selvom der sker bevægelser rundt om i landet, ligner det kommunale fattigdomskort sig selv. Der er stadig store geografiske forskelle,” siger Sune Caspersen afslutningsvis om analysen.
Analysens hovedkonklusioner
Antallet af børn under 18 år, der voksede op i familier under fattigdomsgrænsen, faldt i 2024 med cirka 900 til i alt 48.600 børn. Dermed er udviklingen samlet set næsten uændret siden 2022.
Andelen af børn i relativ fattigdom faldt i et flertal af kommunerne, men steg i hver tredje. Samlet set består de store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom fortsat, hvor der er en faktor fem til forskel fra Brøndby Kommune til Dragør Kommune, der er de to kommuner i henholdsvis top og bund.
Færre og færre børn har forældre på kontanthjælp, og kontanthjælpsreformen ser ud til at sende langt færre børnefamilier ned på den nye mindstesats end hidtil antaget. Ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem var der blot 2.400 børn med forældre, der gik fra højeste sats til mindstesats. Det er langt færre end de 11.000 børn, som hidtil var skønnet.