Flagdag på Rådhuspladsen med Søværnets Tamburkorps og borgmesterord
Der var godt fyldt på på Råhuspladsen, da Føringsstøtteregimentets værnepligtshold marcherede ind, men også mange veteraner, familier og interesserede dukkede op i det helt fantastiske vejr. Se de mange fotos i artiklen.
Søværnets Tamburkorps leverede en forrygende koncert med alt fra fædrelandets vemodige melodier til sømandssange. Det er et meget alsidigt tamburkorps, der forstår at spille både til den særlige Flagdag, som til de følelser sådan en dag har.
En af veteranerne, der også var på Rådhuspladsen, var Martin Sørensen:
På Rådhuspladsen mødte DanmarkC TV den tidligere chef for Telegrafregimentet, oberst Børge Jørgensen.
Vi spurgte obersten: “Tror du de gør det godt nok i dag?” med henvisning til soldaternes indsats. Obersten svarede loyalt: “De gør det så godt de kan!“
Borgmesteren: Tak for at være en evig kilde til stolthed for Fredericia
“Det er faktisk magtpåliggende for mig at understrege, at når vi siger tak, så siger vi ikke mindst tak til jer som pårørende, familierne.”, sagde borgmester Christian Bro, og forsatte:
“Når vores udsendte drager ud i verden er der desværre også nogen der vender tilbage igen sårede, somme tider hårdt sårede, og mange psykisk mærkede. Dem må vi ikke glemme! Det er vigtigt vi har dem i vores tanker. For alle der har Danmark på skulderen skylder vi, at de har Danmark i ryggen.” udtalte borgmesteren.
DanmarkC TV bringer ved en senere lejlighed hele borgmester Christian Bro’s tale hvor han får samlet trådene fra veteranerne til dagens værnepligtige og faste personel ved regimentet.
Herunder ses, at veteraner forenes: Fra venstre Nora Mortensen, ej udsendt men gift med: I midten Poul-Erik Mortensen der var udsendt til Gaza i 1966 i en alder af 21 år, og til højre Bo. A. Lundgreen der var i Afghanistan i 2008.