FREDERICIA

Fire roere stak til søs ved solopgang – retur ved solnedgang

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Om et par år er de fire roerne, Mikkel Fredensborg Schmidt, Christian Rosenberg, Trine Frederikke Roe og Claus Fey, så toptrænede, at de forhåbentlig uden problemer kan ro over Atlanten i. verdens hårdeste race på 5.000 kilometer. En tur der planlagt kan vare helt op til 50 dage.

Så der skal trænes for at være i topform, men også for at lære hinanden at kende. Sådan rigtig godt.

– Har du hemmeligheder, skal du have fortalt dem til de andre før afgang. Det dur bare ikke ude midt på Atlanten, at lukke på for den slags, fortæller Claus Fey til DanmarkC TV hen over morgenkaffen i Fredericia Sejlklub. Lige før afgang.

Kom og hør om projektet

Eller er det båden der skal transportere de fire der lokker, med dens solcelledrevne elektronik for 100.000 kr. der lokker? Eller hvordan saltvand bliver drikkeligt midt på Atlanterhavet?

Til at fordøje det hele er der gløgg og ikke mindst ægte hjemmebagte æbleskiver. 600 hjemmebagte æbleskiver har Mikkel Fredensborg Schmidt’s mor sørget for.

Skibets kaptajn, Mikkel Fredensborg Schmidt fra ventre, og derefter Christian Rosenberg, Trine Frederikke Roe og endelig Claus Fey.
Foto: DanmarkC TV.

Byrådsmedlem personligt engageret

Det er igen Claus Fey der fortæller:

– Ved du, at jeg kender Peder Tind? Byrådsmedlemmet? Han kommer og ønsker os en god tur lige om lidt. Han følger projektet, og vi har haft nogle træninger sammen.

Kort efter kommer Peder Tind helt i sin egenskab af at være sig selv. Jo, de to har gået i skole sammen, men så søgte Claus ind til politiet, og da han fik PTSD blev han fyret. Men det bragte så de to gamle skolekammerater sammen igen.

Claus Fey med hvis cap med Peder Tind til højre, der slapper af fra det politiske arbejde og dyrker venskabet.
Foto: DanmarkC TV.

I et TV-interview som DanmarkC TV bringer senere lægger Peder Tind ikke skjul på en stolthed over, som medlem af Fredericia Byråd, at både Fredericia Sejlklub og Fredericia By i dag er udgangspunkt for træningen.

Fredericia Sejlklub

Med tilknytningen for to af deltagernes vedkommende til Fredericia, var det nærliggende at spørge Fredericia Sejlklub, om de måske kunne give en hjælpende hånd ved dagens arrangement.

Sejlklubbens formand, Nicolai Aistrup Pedersen, tøvede ikke, og aftenen i går kunne de fire roere bruge klubhuset til at gøre båden klar til lørdagens roning. Og lørdag er det klubhuset der lægger lokaler til.

Om projektet kan få fast tilhørsforhold til Fredericia er måske en drøm, men de første positive kontakter er i hvert fald taget nu.

TV2 Film

Projektet har fået fuld opmærksomhed fra TV2, der både i går og i dag fulgte deltagerne tæt. Her kunne sejlklubben også være behjælpelig med en RIB-båd der sørgede for, at TV kunne lave optagelser i Lillebælt.